Mandagsønsker

Man ved man har migræne når…

– Man står i Rema 1000 kl. 8 om morgenen og køber en fuldfed 1,5 liters Coca Cola

– Man har lyst til at hente øksen i skuret og få kappet hovedet af

– Man føler sig som den mest lortede mor i verden, fordi man smører jordens kedeligste madpakke fordi man er ved at kaste op imens (men hvad er der nu også galt med en leverdreng)

–  Man tilbringer mere tid på toilettet end hvis man havde Roskildesyge

– Man er fuldkommen ligeglad med hvordan man ser ud når man henter ovenstående cola – det handler kun om overlevelse

– Man sidder med solbriller på foran skærmen, fordi man ikke bare lige kan melde sig helt ud af hverdagen  fordi man lider af migræne. Alt lys gør, at man har lyst til at kaste sig ud foran et tog

– Man er nødt til at aflyse ting i kalenderen – for man får ALTID et anfald når man har ting i kalenderen der havde snerten af at være en tand vigtigt

–  Man konstant i de x antal døgn anfaldet varer, har krampe i fingrene af at presse dem ind mellem øjenene for at lette bare en smule på smerten. Det er et ømt syn

– Når man føler at alt står på standby et par døgn. Alt det sjove foregår jo lige netop nu, mens man selv ligger (nærmest for døden) i sengen med dynen hevet op over hovedet og har ondt af sig selv

– Man har de sødeste mennesker omkring sig, som står klar med en hjælpende hånd når man nu er så sølle. Man har bare brug for en voksen nogle gange ik?

Det var bare lige det. Vi ses på den anden side.

Kram.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

6 kommentarer

  • Kit

    Kender det alt for godt det er bestemt ikke sjovt. Du har sikkert prøvet alle mulige forskellige behandlinger.
    Men body sds har hjulpet mig, blot et forslag hvis ikke du har prøvet det. Det skal siges at der skal flere behandlinger til.
    God bedring til dig
    Mvh kit

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Hej Kit,
      Tak for dit råd. Jeg har ikke prøvet body sds faktisk – kunne være jeg skulle give det en chance 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Åh kender det godt.
    Ønsker dig god bedring, hvil dig og kom dig roligt.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har desværre også en plads på migræne holdet…øv. Ingen gode råd herfra blot et virtuelt kram og god bedring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Øv altså – det er så træls en lidelse 🙁 Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker