Gaveinspiration til pigerne

Velkommen december

December – du er min yndlingsmåned

Så blev det atter den tid på året hvor last christmas toner ud af radioen, julelysene på gaderne funkler om kap med juleglæden i ungernes øjne, julesokkerne er hængt klar på døren, chokoladekalenderen stillet frem og duften af vaniljekranse spreder sig i hele huset. Det er selvfølgelig blevet tid til december – årets bedste måned i mine øjne.

Der er noget helt særligt ved netop december. Stemningen. Hyggen. Roen. Og ja jeg skrev roen. Det er vigtigt at gøre december til lige præcis den måned man gerne vil have at den skal være. Lad være med at gabe over for meget. Vælg både til og fra – det er dig der bestemmer. Hold fast i de gamle traditioner hvis du har lyst, eller lave dine egne hvis det er det du føler for – mærk efter. Julen er en glædens tid. Hjerternes fest. Og ikke minde børnenes fest, som jeg også nævnte i indlægget her.

Jeg selv ELSKER julen. Som i virkelig elsker. En rigtig julegris kan man vel godt kalde mig, og det har kriblet i fingrene for at komme igang med de indledende øvelser. Juleglæden er noget jeg har med hjemmefra. Min mor elsker jul. Min morfar elskede jul. Og det har smittet af. Min mor var fænomenal til at lave hyggelige snelandskaber til min søster og jeg med skøjtebane, nisser og juletræer, vi havde appelsiner med nelliker i og røde bånd omkring hængende i hele huset og falsk sne i vinduerne (åh hvor min far hadede den sne). Det var magisk.

Jeg husker stadig hvordan min søster og jeg listede ned af trappen om morgenen og ind i stuen, hvor vores pakkekalder hang. Forventningens glæde, suget i maven, julelysene i øjnene. Hvordan vi sirligt åbnede vores chokolade kalender for at se hvilken chokoladefigur der gemte sig så man kunne fortælle det henne i skolen. Hvordan vi satte krydser i hele legetøjskataloget og hvordan vi sad og så tegnefilm med min far hele formiddagen da den store juleaftensdag endelig oprandt, da min mor som oftest var på arbejde på plejehjemmet indtil middag, hvorefter vi kørte mod København og mine bedsteforældre og hele min mors familie, som vi altid holdt jul med.

Og nu sidder jeg her. 30 år senere. En mand og to børn rigere. I mit eget hus. Med min egen familie. Det er voksent – og inderst inde føler jeg jo stadig, at jeg er lille. Især i juletiden. Men det er rart at have gode barndomsminder i hjertet, og det er også rart at skabe nogle helt nye med sin egen familie. Og det gør vi i den grad for hvert år der går. Tænk sig, at man kan være så heldig.

Suk hvor jeg glæder mig til julehygge i hele december – med alle dem jeg holder af. For det er nu december der er mest magisk i mine nu voksneøjne – ikke blot juleaften.

Må I få en dejlig start på december måned <3

Ps: de smukke stofposer til ungernes pakkekalender finder du HER

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaveinspiration til pigerne