Fine H&M favoritter

Planer for april

April du starter godt

Så ramte vi allerede april, og med sol fra en skyfri himmel, fulgefløjt og en have der strutter af forår – så kan det da kun blive en SKØN måned! Jeg eeeeelsker når folk så småt begynder at komme ud af deres vinterhi, og man igen kan høre legende børn i haverne, lyden af græslåmaskinen der summer, proppen fra den kolde rosé der popper samt duften fra pølserne og bøfferne på grillen. Jojo det emmer så småt af forår rundt omkring, og jeg glæder mig til at komme i haven og få jord under neglene. Der skal klippes stauder ned, roserne skal trimmes, køkkenhaven luges, plantes nyt i krukkerne, Oliven- samt Citrontræet skal frem fra deres vinterskjul, og så skal der forspirres sommerblomster. Sidstnævnte kan kun gå for langsomt faktisk – måske et kommende weekendprojekt tænker jeg.

I dag får I et lille indblik hvad april måned gemmer på for vores vedkommende (mandagsønsker kommer en af de næste par dage) – jeg håber at din bliver en rar en af slagsen <3

Jeg vil glæde mig til…

Et kærligt gensyn med Mr. Snow når HBO endelig sender sæson 8 af Game of Thrones!

At skulle på den årlige (påske) æggejagt hjemme i mine forældres have – det er så hyggeligt!

Qua ovenstående, glæder jeg mig til at sætte tænderne i en masse chokoladeæg. Eeeeelsker påske!

At se de smukke lyserøde kirsebærblomster rundt omkring. Hvis jeg ikke når forbi Bispebjerg kirkegård, så findes de heldgvis mange andre steder. Bl.a. i vores gamle have herude i området. Men må nu indrømme, at der er utrolig smukt derinde med netop den mængde af lyserøde blomster de huserer.

At komme i Tivoli igen når sæsonen åbner op til Påske i Tivoli d. 4/4. Der er SÅ smukt derinde på den årstid, og Tivoli har i år et nyt påsketema med 26.000 (!) Påskeliljer. Som stolt Tivoli ambassadør har vi heldigvis mange skønne timer derinde forude, og ungerne glæder sig især til at prøve den nye forlystelse Kamelen.

At skyde en lille reklamefilm – lidt spændende og grænseoverskridende! Ikke sådan en der kommer i fjernsynet altså – bare rolig 😉

At påbegynde min drømmekampagne. Glæder mig helt vildt til at fortælle jer meget mere om det. Det er noget der betyder vildt meget for mig, og kommer til at ændre mit liv væsenligt. Can’t wait!

At hygge med familien på landet i påsken <3

Gerne lidt mindre…

Sukker. Jeg er blevet dybt afhængig igen – havde ellers lige en god periode, men er som om at jeg er bare er for svag. Hvor svært kan det være altså. Øv! #rygradsomenregnorm. Og det er selvfølgelig træls at det lige er i påskemåneden – dårlig planlagt 😉

Skærm. Og her er jeg faktisk allerede godt på vej. Jeg er blevet ret god til at se lidt TV med Kim om aftenen, eller læse et blad eller bog, og få slappet af på den måde. Mega rart. Og ja jeg ved godt at TV også er skærm – men for mig er det mobil og pc der er slem, når man nu arbejder med det jeg gør, og bare det at sidde og se TV uden at kigge på mobilen er rart. Jeg er altid online qua mit job, og det øver jeg mig i ikke at være i min fritid også så. Små skridt ik’.

Børn der er bange for at sove. Jeg nævnte lidt om det på Instgram i weekenden, og fik en masse søde beskeder fra jer derude – tak <3 Jeg er igang med at læse et par bøger om emnet, og håber så det snart går bedre…

Meget mere af…

Familiehygge! Vi skal ud at køre nogle ture og opleve noget har vi besluttet. Det behøver ikke at være noget fancy – bare det at tage en tur ud i naturen som vi gjorde i lørdags, var SÅ hyggeligt.

Haveliv – jeg glæææææder mig! I kan som altid følge med under #mamamaruskashave på Instagram. Jeg overvejer at anlægge et nyt bed, drømmer om en pergola med klatreroser og et kæmpe Oliventræ i en lækker krukke.

Smoothies – vores elskede blender er afgået ved døden, og når vi købt en ny, så skal der laves smoothies til den store guldmedalje. Elsker smoothies – ja det gør vi alle fire.

Løb. Det der marathon nærmer sig, og lige pt. kan jeg kun løbe 11 kilometer i sneglefart. Jeg har i hvertfald ikke prøvet at løbe en længere distance endnu, men det står drøjt til. Jeg må bare sande at jeg tilsyneladende er i sygt dårlig form!

Bøger. Jeg vil gerne fordybe mig i nogle spændende bøger. Bl.a denne vil jeg super gerne læse.

Ting jeg bliver nødt til…

At få booket en kærestetur med min mand. Vi trænger meget til at komme lidt væk og bare nyde hinanden.

At begynde at kigge på sommerferie, så vi har noget at se frem til. Det er jo det halve af ferien at begynde at glæde sig.

At eje sådan et par her. Jeg synes de vil være SÅ fine herhjem til! Måske jeg kunne bruge en af dem på min lille kontorplads… Ligesom jeg ville ønske vi havde en overdækket terasse eller pergola til sådan en lækker sag her  – jeg ville bo i den!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine H&M favoritter