Stolt Gudmor

Selvforkælelse og aflyste planer

Roen har sænket sig indedøre mens regnen siler stille ned uden for vinduerne. Det er mørkt og gråt, hvorfor man fristes til at tænde levende lys, og lave varm chokolade med flødeskum mens en god film kører over skærmen. Næsten lidt efterårsagtigt. Bare midt i maj.

Store bededagsferien har nemlig ramt os, og den ekstra fridag i dag kommer som kaldet.Jeg har i særdeleshed brug for at lade op og hive stikket oven på et par uger med tandoperationer, og lidt for meget om ørene tillige. Jeg havde planer om at besøge Ledreborg livsstilsmesse med min Gudmor som jeg plejer og søndag var dagen hvor jeg skulle have løbet Copenhagen Marathon. Begge planer der nu er skrinlagt  – men sådan må det være.

I stedet byder dagene på familiehygge helt nede i gear. Manden er syg, så ungerne og jeg er ikke helt oppe i gear, så ungerne må affinde sig med et par rolige dage. Men lur mig om de ikke synes det er helt ok, med lidt mere skærmtid en vanligt haha.

Jeg tror måske vi skal på udflugt efter en stor is en af dagene – vejret skulle eftersigende klare op og temperaturene også nærme sig de 20 grader. Se det er noget der ligner forår. Måske vi endda kan komme ud og sidde lidt på terrassen – åh det ville være skønt. Men indtil da, nyder jeg synet af mine nyindkøbte blomnster – til Maria fra Maria. Man skal huske at være god ved sig selv ik’? Og de holder ligeså længe jeg har lyst til at kigge på dem – de er nemlig så fine tørrede også. Den store buket på gulvet er flere måneder gammel – jeg har blot lige supplereret med de lyse stilke forleden. Bæredygtige blomster – love it.

Må I få en dejlig weekend <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stolt Gudmor