Mandagsønsker

Mig – løbetosse?!

Tanker om løb

Den havde I ikke set komme var – og det havde jeg faktisk heller ikke selv!

I er en del der skriver til mig, når jeg har vist på Instagram, at jeg har været ude at løbe. Jeg får klap på skuldrene, forundringer over hvordan man kan løbe 10 km i et stræk samt bemærkninger om, om jeg ikke pludselig bevæger mig liiiidt for meget. Sidstnævnte kan jeg med det samme sige nej til – bare rolig. Og så er der en del af jer, der spørger til hvilke sko jeg foretrækker, godt løbetøj osv. Det kommer jeg ind på nederst i indlægget. Men først lidt om at få gang i de der løbesko igen.

Mit løb har stået stille rigtig længe.
Flere år faktisk, hvor det blot er blevet til et par enkelte 5 kilometers ture der har sneget sig ind hist og pist. Intet seriøst.

Sidste år begyndte jeg at powerwalke med en veninde, og det har været skønt at få lidt gang i benene igen. Og det har ligesom været startskuddet til mit løb på ny. Ligeså lang tid det tager at komme i god form, ligeså hurtigt går der før man pruster og stønner på landevejen igen.
Ret vildt faktisk.

At få nogle kilometer i løbeskoene ved de powerwalks har været så skønt, og har givet mig min form en smule tilbage, samt blod på tanden til at prøve at kunne løbe igen. For løb er dejligt – når man har fundet fidusen.

For godt 5 år siden løb jeg en hel del. Det var efter mit POTS forløb, hvor jeg fandt ud af, at motion var vejen frem for at blive rask for mig. Det hjalp helt vildt, og jeg gennemførte flere halv marathons og tilsidst også en marathon. Siden da gik formen lidt ned. Jeg måtte sande at jeg ikke magtede at jonglere både studie, mand, børn, blog og alt det løse samtidig med at motionere. Det var desværre motionen jeg nedprioriterede, hvilket har medført både dårlig form, og ekstra kilo på sidebenene, som I også ved jeg kæmper med. Og det ikke at få motioneret er ikke godt for mig – både krop og sind har brug for det, hvorfor jeg det sidste år virkelig har prøvet at få det prioritet.

Løbetosse?

Og nu. Jamen jeg vil gerne skrive under på, at jeg er blevet en rigtig løbetosse. Jeg kan slet ikke lade være med at løbe faktisk! Jeg er blevet hurtigere, kan løbe længere, og nyder det i det hele taget bare. Og hvem havde troet det. Ikke jeg.

Da jeg mødte Kim i 1999, var han i vildt god form, og har altid løbet meget. Jeg kunne simpelthen bare ikke løbe – uanset hvad han prøvede at lære mig. Jeg kedede mig, trampede som en gal og kunne slet ikke finde ud af teknikken – som man jo iøvrigt tror bare er, at sætte den ene fod foran den anden 😉 Men det kan være svært nok når man føler sig som en tumpe haha. Men efter jeg fik Harald, begyndte jeg at løbe en smule – det var min Maria tid, for ellers så var han på mig KONSTANT. Og så efter min POTS diagnose for mange år tilbage, så har løbet ligesom smagt lidt bedre i munden på mig. Pludselig gav det mening for mig, og det var en kæmpe succes at kunne løbe 5 kilometer i et stræk.

At løbe er fantastisk. Det er både god motion og enormt afstressende, og jeg får vendt nogle ting med mig selv undervejs som er sundt.

Nu kan jeg simpelthen ikke undvære det. Om det så er de små korte ture, de længere eller et marathon – så er jeg hooked! Og det er simpelthen så skønt at være kommet igang igen. Nu håber jeg blot at jeg hænger i – det vil gøre både min krop og mit sind så godt. Jeg drømmer om at løbe et marathon inden året er omme – nu må vi se.

Mine løbefavoritter

Sko

Når det kommer til løbesko, så er det jo et helt kapitel for sig. Men jeg er ikke nørd på det område – jeg har blot prøvet lidt forskelligt af, og fundet frem til hvad der virker bedst for mig. Og min absolut favorit løbesko er fra Adidas og modellen hedder Ultra boost. Den sidder super godt på foden, og har en god affjedring. Jeg løber lige nu i denne udgave bare i rosa, og er super glad for dem.

Sports BH

Jeg er ret glad for en sports BH, som sidder til. Rigtig godt til. Den skal ikke være for BH agtig eller have indlæg. Bare holde babserne helt tæt hvis du forstår 😉  Jeg har i mange år brugt denne model, og den er og forbliver min yndlings.

Løbetøj

Jeg løber altid i lange bukser, og har i mange år løbet i et par casall som jeg fik af min søster engang. Da jeg skulle ud at købe nyt, blev jeg ret begejstret over H&M’s træningstøj. Det er både pænt, sidder og godt og er til at betale. Win win. Lige nu har jeg sneget mig i et par 3/4 lange, som er et stort skridt for en som hader at vise ben, men de fungerer ret så fint, og er dejlige her i varmen. Dem jeg har købt er helt geniale, da de har lommer på siderne til både mobil og nøgle. Og det er stramme lommer, så tingene bliver hvor de skal og ikke sidder og rasler. De er vildt gode og jeg har købt to par da jeg bev så glad for det første. De koster kun 149,- pr par (find dem her), hvilket er noget billigere end de fleste andre brands. Jeg bruger også både toppe og t-shirts fra H&M, ligesom jeg elsker denne vatterede jakke når vi når ind i efteråret. Den er super skøn at løbe i – og jeg drømmer lidt om den i denne her fine farve.

Jeg er også ret glad for mine lyserøde leopard bukser* – de sidder godt og er super fine, ligesom løbejakken også er vildt lækker. Det er faktisk med 40% netop nu lige her*

Er der andre løbetosser på linien?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Gitte

    Jeg håber på at blive en løbetosse igen! Jeg har ikke løbet meget det seneste år men skal i gang igen. Elsker følelsen af at kunne løbe 10 km og føle overskud bagefter – der er jeg bare ikke lige nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Jeg krydser fingre for dig 🙂 Det er nemlig en SKØN følelse man har i kroppen efter 10 km, og stadig gode ben <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker