Da migrænen tog en pause

Okay okay – jeg blev bombarderet med beskeder da jeg i går smækkede mit trætte ansigt på story ovre på Instagram, og fortalte at jeg i 3 måneder ikke har haft migræne. Jep, du læste rigtigt. 3 måneder! Derfor var det oplagt at lave et lille indlæg om det, da I er så dejligt mange der har fulgt med gennem årenes løb i min kamp mod migrænen, og har sendt kærlighed i min retning, når jeg lå for nedrullede gardiner herhjemme. Tak for det <3

Sådan startede det

Migrænen flyttede ind i min krop efter Gro kom til verdenen. Der skete simpelthen et eller andet i min krop dengang jeg var gravid, som første til migrænehelvedet efter hun forlod min krop. Jeg led af sygdommen hyperemesis gravidarum (voldsom opkast) gennem hele graviditeten, og var indlagt flere gange for at få væskedrop, ligesom jeg fra uge 26 var indlagt med benene oppe (i bogstavligste forstand), da jeg pludselig fik veer og hun ligesom Harald var i farezonen for at blive født for tidligt. Jojo – jeg er ikke skabt til at få børn, hvilket heller ikke gjorde beslutningen om at få fjernet mine livmødre tilbage i 2014 særligt svær. Ikke flere babyer til mig.

Anyway, tilbage til migrænen. Jeg har lidt af det lige siden 2009, hvoraf det de sidste 5 år har været de værste vil jeg sige. Det har som regel været så slemt, at jeg har måtte krybe under dynen mens ungerne har været i skole under de værste anfald, og når Kim har kunne træde til (når jobbet tillod det), har han måtte hente dem. Det har været et helvede! Opkast, diarré, kvalme – ja udover den voldsomme smerter i hovedet altså. Jeg har haft solbriller på, når jeg har skulle arbejde foran skærmen – ellers var det ulideligt. Jer, der desværre også lider af migræne ved nøjagtig hvordan man har det. Man har mest af alt lyst til at hoppe ud fra en høj bygning.

Fordi jeg desværre kun er udstyrret med 1 enkelt nyre, så kan jeg ikke tåle noget medicin imod det, hvilket ikke har gjort det nemmere. Jeg har prøvet at spise sundere, dyrke motion, få massage, spise zink, vitaminer, kropsbehandlinger, akupunktur mv. Det eneste jeg ikke har prøvet, er at få den piercing mange har anbefalet mig. Det har jeg ikke turde endnu. Jeg har ikke så god erfaring med at få huller i ørene – min krop er liiiidt speciel som I måske allerede har kunne fornemme haha.

Sådan stoppede det

For en 3-4 måneder siden skulle jeg ret akut have fjernet et par visdomstænder, og lavet en rodspidsamputation da visdomstænderne var på vej til at ødelægge både kæbe og andre tænder – faktisk havde de allerede spist lidt af kæben, ligesom den rodspids operation jeg fik lavet for en 10 år siden ikke var vellykket, og jeg derfor havde betændelse omkring rødderne (yum).

Det viste sig, at jeg udover at få dulmet min tandlægeskræk en smule ved de her sindsygt dygtige tandlæger (aldrig skal jeg have andre tandlæger!), slap jeg åbenbart også af med min migræne. Eller jeg tør næsten ikke sige det højt for at jinxe det for meget – for jeg har jo i skrivende stund et anfald af netop migræne – men ellers så har jeg ikke haft migræne siden jeg rejste mig fra tandlæge stolen!

Og det er altså ret vildt! Fra at have 1-2 anfald om måneden af 2-3 dages varighed, til slet ikke at have noget. Det har været fantastisk! At jeg så lige denne uge er blevet ramt, er mere eller mindre selvforskyldt. Det er jo sådan med migræne, at det er små ting der kan tricke det – mit har i alle de år nok været mine dårlige tænder. Faktisk spurgte tandlængen om jeg led af migræne  – for med de tænder jeg havde, kunne han godt forstå hvorfor.

Men det anfald (heldigvis en anelse mindre end de hele slemme) jeg har haft denne uge, som netop er ved at lette, er fordi jeg ikke har sovet nok i små 14 dages tid, og levet lidt for usundt. Sådan reagerer min krop. Særligt ved søvnmangel. Normalt har jeg ikke et særligt stort søvnbehov – men når det så ender med en 2-3 timer hver nat over en periode, så ender det galt. Og det er tilfældet nu. Så nu får jeg sovet godt, og lagt chokoladen tilbage på hylden – de to ting hænger sjovt nok sammen – og så får jeg en god rytme igen, og satser på at kunne holde migrænen nede.

For det er jo helt vildt, hvis vi kan lege at migrænen er forsvundet – så er jeg meget tæt på at være et lykkeligt menneske. Eller det tror jeg, at jeg er. Lykkelig.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.