Mandagsønsker

En dejlig overraskelse

Fine september & en status

SÅ blev det mandag efter en meget smuk september weekend, med blå himmel og temperaturer over 20 grader – helt fantastisk når vejret viser sig fra sin smukke og milde side. Jeg elsker efteråret for dets fine nuancer, skarpe solstråler og friske luft, men jeg er ikke videre begejstret for hverken blæst eller regn. I særdeleshed blæst, som jeg stadig har lidt (læs meget) angst for. Måske det var på tide at se, om jeg kunne få bugt med den, så jeg ikke får hjertebanken bare træerne svejer en smule fra side til side.

September kan i hvetfald et eller andet når vejret er som det har været i weekenden. Lyset, farverne og den sprøde luft – stadig med en mildhed inden vinteren tager fat og frosten sætter ind. September er min absolutte yndlings efterårsmåned, og jeg elsker at nusse rundt i haven, som i denne måned stadig giver en smule blomster, samt at få sat forårsløg der efter en kold vinter bliver til de fineste forårsbebudere. Magisk.

Jeg håber I hvertfald at I har haft en dejlig weekend, og brugt den på lige netop det du har haft lyst til. Og har den været en træls en af slagsen, så husk på at der er en ny weekend om blot 5 hverdage <3

Jeg har brugt weekenden på at få det sidste sygdom ud af kroppen, og her mandag morgen begynder forkølelsen så småt at slippe taget tror jeg. Har stadig lidt ondt i ørene og snotnæse, men det er blevet markant bedre. Sikke en omgang! Som førnævnt, kan jeg ikke huske hvornår jeg har haft en omgang der har været så slem. Og nu har min bedre halvdel overtaget den – håber ikke den er ligeså slem ved ham, som den har været ved mig. Min krop er – ikke at jeg skal tro at jeg har det værre end alle andre – men ikke så god til at håndtere virus og infektioner, efter mine mange operationer og fra dengang min kroniske sygsom POTS var slem. Den vil ligesom ikke rigtig slippe sygdommen, når den endelig er kommet under huden på mig, hvilket kan være ret så irriterende!

En dejlig forkælelse

Midt i alt elendigheden, kom min søde mand hjem med en overraskelse til mig i fredags. Og det er altså ikke noget der sker hver dag vil jeg lige sige. Vi er måske ikke heeeelt så gode til at forkæle og huske hinanden i en travl hverdag her efter mere end 20 års kærlighed – og det burde vi lave om på. Overraskelsen var en Iphone. Og dem der kender mig godt, ved at jeg aldrig rigtig har haft “nye” telefoner. Har altid arvet mobiler, med undtaget af min allerførste Nokia jeg købte da jeg flyttede på kollegie, samt min første Iphone ever (nummer 6), som jeg købte på afbetaling, og som pludselig døde inden jeg havde betalt den ud. Deprimerende.

Anyway, så havde han simpelthen forudbestilt den nye Iphone 11 som kom i fredags, og nu er den min. I en fin violet nuance, og med et kamera jeg allerede knuselsker! Den portrætfuntion har jeg virkelig været misundelig på hos mange, og jeg er ovenud lykkelig for at den nu er min – især når jeg arbejder med det jeg gør. Jeg er en heldig kartoffel – I know – og når jeg siger at vi skal være bedre til at huske og forkæle hinanden, mener jeg selvfølgelig ikke gaver af denne kaliber! Det er min (manglende) økonomi slet ikke til haha. Men jeg føler mig simpelthen så heldig og er meget taknemmelig <3

Op på hesten igen

Efter en uge på langs og helt nede i gear, skal jeg lige have kroppen i omdrejninger igen. På lørdag indvies der en ny bro her i byen – Kronprinsesse Marys Bro, og udover at Gro skal synge en sang foran Kronprinsessen med sin klasse (der er ikke et øje tørt hos hendes Royale mor), der kommer 40.000 biler og s-togene ikke kører, så skal Kim og jeg løbe selve broløbet også – 10 km. Fik desværre ingen af de korte distancer til ungerne i hus – alt blev bare solgt SÅ stærkt, så de må nøjes med at heppe på deres gamle forældre…

Jeg er (stærkt undervuderet) ikke ligefrem i form efter en uge uden fysisk bevægelse, og nu Kim er ramt af min virus nu, så er vi et kønt par. Men over den bro det skal vi sgu – er ikke hver dag man får lov at krydse en bro på den måde!

Rigtig god mandag til dig <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker