Bonjour paris

Julen starter i Tivoli

Indeholder reklame for Tivoli

Når december starter med julemagi & julelys

Findes der en mere eventyrlig og magisk måde at starte december måned på, end at tage en tur til Jul i Tivoli? Nej vel. Og det var lige hvad ungerne og jeg gjorde i går (farmand måtte desværre blive hjemme) på den smukkeste og næsten frostklare solskinsdag, hvor kalenderen ikke blot viste 1. december men også 1. søndag i advent, hvilket var endnu mere magisk.

Julestemningen var da også helt i top, da vi ankom til smukke Tivoli, og for os er det ikke rigtig jul førend vi har været forbi Tivoli – den magi og evntyrlige julestemning de formår at få ind under huden på en, er fantastisk, og ret enestående i mine øjne.

Jeg har selv været meget i Tivoli med min mormor og morfar som barn, og det er ret hyggeligt nu at give den tradition videre til Harald og Gro – og jeg bliver helt nostalgisk når jeg ser glæden og julelyset i deres øjne – og mærker hvor spændte de er, ligesom jeg selv var som barn. Elsker bare december og julen.

Tivoli er smuk uanset hvilket tidspunkt på dagen man er der, og kan man være tilstede både i dagslys og når mørket er faldet på, vil jeg anbefale det. Jeg selv kan godt lide at se juleudsmykningen både i dagslys og i mørke når julelysene funkler – hver ting kan noget.

Både Harald og Gro er nu begyndt at være lidt mere modige med forlyselserne, så det var mega hyggeligt at efter de var blevet udstyrret med Turpas (alt andet kan altså ikke svare sig) , løb de sammen rundt og prøvede de forskellige ting. Dejligt med så store børn, der kan passe på hinanden, og hygge sig sammen. Det er noget man som mor bliver glad for. Jeg selv var med oppe i Luftballonerne, som er Gros yndlings, og det var smukt at kigge ud over et julpyntet Tivoli, og se rådhuset lyse op sidst på eftermiddagen. Harald er helt tosset med forlystelsen Tik Tak, til Gros og min store forundring – den ser helt crazy ud når man står ved siden af og kigger. Men han prøvede den et ukendt antal gange, og krøllerne stod mere og mere op i vejret efter alle de ture på hovedet.

Den nye forlystelse Mælkevejen skulle også afprøves, og den var ret sjov synes de begge. Hverken for vild eller for kedelig, men en god blanding – ja, den tror jeg selv en kylling som jeg ville synes var sjov.

Spanskrør & brændte mandler

Smagen af jul er for mig, udover hjemmebagte vaniliekranse, jødekager og ris a la mande, brændte mandler. Mine forældre har sammen med min onkel i mange år lavet brændte mandler selv, som de har solgt på julemarkedet i Knuthenborg. Nu er det julemarked desværre blevet nedlagt, og vi har derfor købt brændt mandler i Tivoli de sidste par år. I går var naturligvis ingen undtagelse, og ungerne nød at gå rundt med hver deres pose og knase mens de stod i kø til de forskellige ting.

Én anden ting vi på forhånd havde aftalt at vi skulle have inden vi vendte snuden hjem mod provinsen igen, og som også er blevt en fast tradition nu, er spanskrør/churros. Jeg er kæmpe fan – mums! Harald og jeg snuppede hver en omgang med kanelsukker, og Gro hoppede på en pandekage. Hyggeligt at stå og få lidt sukker-energi, mens vi varmede os ved en af de hyggelige bålstederrs, som Tivoli har placeret rundt omkring i haven.

Snedronningen

Vores Jul i Tivoli, er heldigvis ikke slut for i år endnu. Jeg skal også forbi med et par forskellige søde veninder i løbet af måneden. Når man har Tivoli kort, er det nemlig så hyggeligt at gå igennem parken, når man eksempelvis har været ude at spise eller i biografen – så kan man lige få et sug julestemning via en tur gennem Tivoli inden aftenen slutter. Elsker det!

Kort inden juleaften skal vi ind og se Snedronningen i Tivoli – og det har jeg glædet mig vildt meget til! Faktisk lige siden de begyndte at reklamere for den sidste år hvor vi var inde og se Nøddeknækkeren. Snedronningen er magisk, og jeg har altid elsket det eventyr af H.C Andersen som barn – og med musik fra Oh Land og Scenografi og kostumer af Dronning Margrethe, kan det kun blive en eventyrlig og magisk balletforestilling.

Der er endnu billetter at hente lige her, hvis du også er fan af Snedronningen.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bonjour paris