Farverigt indslag

Weekendhilsen

Hverdagsliv, træning & nye støvler

Blot et lille pip her på januars sidste dag.
Tænk sig at januar allerede er forbi, og første måned af 2020 er smuldret væk på et splitsekund – men nu kan vi så småt begynde at fornemme foråret ik’? Bare en smule i hvertfald.

Januar har været mild, grå og regnfuld. Og jeg ville ønske at den havde budt på en anelse mere klart vejr med frost, sol og frisk luft. Så kunne det også være, at der havde været nogle færre bakterier i luften – for dem har vi godt nok fået mange af herhjemme. Eller mest Harald må jeg nok indrømme, vi andre er (7-9-13) gået fri.

Denne uge har jeg været på kontoret stort set alle dage, og det har været en dejlig men også hård uge når man nu har sat sig for at holde sit gamle hylster ved lige samtidig med at man starter en helt ny hverdag. Jeg bruger en del tid på transport til og fra kontoret, så træningen foregår sent om aftenen når ungerne er puttet, i det tidsrum hvor jeg plejer at kaste mig på sofaen haha. Men det føles SÅ dejligt når træningen er klaret, og det er skønt at være kommet lidt igang. Men der er altså også kommet lidt for meget sul på sidebenene, så det er nu ballerne skal strammes 😉

Ligeledes har været mange tanker igang denne uge, og jeg må indrømme at weekenden er mere end tiltrængt.

Vores nye fine CARE BY ME kontor begynder virkelig at tage form, og der er den dejligste stemning derinde, så snart man træder ind af døren. Og så hjælper det selvfølglig på det hele, at man er omringet af skønne sager.
Bl.a. denne fine taske som jeg har over skulderen på billedet. Musthave til over skulderen når turen går til stranden til sommer!

Og se så lige mine fine nye støvler som jeg forærede mig selv. Jeg synes at de går godt til både jeans og kjoler, hvorfor de er oplagte til hverdagsbrug. Ydermere er de fantastiske at gå i! Jeg tog dem på på arbejde morgenen efter jeg havde hentet dem, og mine fødder har ikke brokket sig overhovedet selv efter en lang arbejdsdag, hvor jeg også går en del skridt til og fra toget.

Så stor anbefaling herfra, hvis du leder efter et par støvler der både er pæne og komfortable.

Nu står den på weekend – en helt rolig en af slagsen inden jeg tager hul på en travl men spændende uge næste uge.

Pt. er 3 tøser godt igang med tøsehygge på værelset. X factor kører over skærmen og skålen er fyldt op med alt for mange e-numre…

God weekend!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farverigt indslag