Mandagsønsker

Messetid, solskin og feriedrømme


Auf wiedersehen

I skrivende stund er jeg på vej ud til lufthavnen, hvor jeg lidt over middagstid sætter kursen mod Tyskland. Jeg skal på messen Ambiente med CARE BY ME, og jeg glæder mig til Den oplevelse, da den eftersigende skulle være meget større og noget helt andet en Nordstil messen i Hamborg som jeg var på i sidste måned.

Jeg kommer først hjem igen sent tirsdag aften, og der er ungerne allerede godt igang med deres vinterferie. De glæder sig pænt meget til at have fri fra skole haha – selvom jeg selv synes, at vi knap nok er kommet igang igen efter juleferien?! Eller er det kun mig der har det sådan?

Anyway, så skal de på ferie nogle dage først hos farmor og farfar, og derefter tager Harald hjem til Frederikssund igen (og nyder freden uden lillesøster haha) og Gro bliver på landet og holder ferie hos mormor og morfar. Fantastisk med dejlige bedsteforældre 🙂

Hverken Kim eller jeg selv plejer at tage vinterferie, da vores forældre altid har været søde til at hjælpe til efter de startede i skole og vinterferie pludselig var aktuelt – ikke at jeg altså ej hverken drømmer om enten at kunne stikke af til sneklædte pister som jo er meget aktuelt de her uger (og som jeg godt gad prøve),  eller mærke lune solstråler som kinderne skriger på. Men for at være ærlig, så synes vi ikke, at vi har råd til både at holde vinterferie, efterårsferie og sommerferie – ligesom der også skal gemmes feriedage til alle helligdagene jo. Men måske det engang kan blive aktuelt i fremtiden nu jeg har fået et fast arbejde, og dermed en mere sikker indkomst 🙂

I går arbejdede jeg hjemmefra, og det var da, apropos higen efter solstråler, det smukkeste vejr!
Lyset væltede ind gennem alle vinduer, og jeg sugede det hele til mig!

Nu er kufferten pakket, de forårsfine sneakers spændt på, og familien kysset farvel.

Next stop; Frankfurt <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker