Mandagsønsker

Danmark på pause


Lad os stå sammen, uden at være sammen

Først. Jeg håber at I alle er ved godt mod derude, og passer godt på jer selv og dem I har allermest kær.

Dernæst. Jeg håber ligeledes, at I alle passer godt på os allesammen – børn, ældre, svage, syge, raske, kassemedarbejdereren, pizzabudet, buschaufføren, naboerne – igen os allesammen.

For ved at følge de retningslinjer som statsministeren – som jeg på trods af, at jeg ikke er af samme politiske overbevisning med – tager hatten af for de her dage, så skal vi nok komme ud på den anden side af Coronavirussen. Før eller siden.

Spørgsmålet er bare hvor mange af os, der kommer med ud på den anden side.

For hvis folk bliver ved med at negligere de retningslinjer der er sat op, og forsætter med at lave legeaftaler for ungerne, nyde forårssolen på byens caféer, stå i meterlange tætte køer i supermarkedet mv., så er faren for smittespredning kæmpe høj.

Og det er farligt.

Vi har slet ikke ressourcer nok i sundhedsvæsenet til at klare os igennem, hvis vi alle – eller størstedelen af os – bliver ramt af virussen. Og det gælder ikke blot virussen, for det kan gå ud over alle der bliver akut syge, og har brug for hjælp.
Sådanne tilfælde, kan vi her i Danmark altså ikke klare. Det har vi ikke kapacitet nok til – og det er skræmmende.

Så vi må stå sammen om ikke at være sammen.

Forstå alvoren. Blive hjemme og undgå smitterisikoen. Det er Ok at handle det ind du MANGLER. Det er Ok at tage på apoteket efter penicillin eller lignende. Det er Ok at gå en tur og få noget luft.

Du skal bare holde afstand til andre mennesker. For vores alle sammens skyld.

Mon ikke vi alle kender en, eller har en i nær relation som er i høj risikozonen? Jeg har, og dem vil jeg nødig have smittet – og mon ikke vi alle har det sådan? 

Lad os for pokker passe på hinanden ~ vi skal nok få masser tid til kys, kram, hyggeligt samvær igen <3

Og lige en sidste ting. Lad os så vidt det er muligt passe på, og støtte godt op om de små lokale butikker, selvstændige og iværksættere – de har det hårdt i denne tid. Der kommer uden tvivl til at være kæmpe økonomiske konsekvenser af den her krise vi står midt i, det er skræmmende, angstprovokerende og sørgeligt. Men faktum. 

Jeg har i hvertfald et par lokale butikker, mindre webshops samt små seje danske brands, jeg gerne ville se overleve Corona kaoset <3

Vi ses på den anden side ~ virtuelt kram til jer.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker