Stilhed, tanker og respekt

Søndag

Søndag, bløde bukser & naturens livsbekræftende mirakler

Det er som om at vejrguderne har kunne fornemme hvad det præcis er at jeg har haft brug for denne weekend, når vi både har været beriget med solskin, ingen regn og frostklare nætter. Helt ubeskriveligt dejligt midt i denne svære tid, og jeg har fået gået nogle gode lang ture, løbet en tur, været lidt i haven, beundret den blå himmel samt nydt naturens fantastiske og livsbekræftende udseende netop nu.

Tak bare tak.

At naturen stadig blomstrer på livet løs på trods af at hele verdenen er i krise, fordi foråret er over os, betyder virkelig meget lige nu, og minder mig om at alting nok skal blive godt igen – før eller siden.

Det er de små ting der tæller lige nu, og jeg værdsætter træernes fine hvide blomster, vores blodblommetræs lyserøde og fine blomster samt fuglenenes kvidren mere nu end nogensinde før, ligsom havens begyndende lupiner, høstanemoner og digitalis samt rosernes knopper giver mig glæde i maven og vidner om, at der lige om lidt atter er liv i min elskede have, at sommeren er nær og forhåbentlig at vi snart får bugt med den virus der har lammet Danmark, og kan begynde at leve lidt igen.

Det har også været en weekend vi har spist os igennem. Jeg har altid trøstespist når jeg har været ked eller frustreret – hvilket har resulteret i både chokolademousse, juleboller og endnu en kanelsneglekage denne weekend. Familien sætter pris på det – mine jeans not so much. Bliver ikke godt når jeg skal ud af mine bløde bukser med elastik i taljen, og ned i mine jeans. Men sådan må det være – vi reagerer jo alle forskelligt – og at leve lidt for godt er min måde. Jeg må løbe lidt ekstra ture, når mit knæ er oppe at køre igen.

Må I få en dejlig søndag – husk at kigge op – både himlen og træernes blomstrendekroner hjælper lidt på det hele <3

Pssst! Fik du set ugens mandagsønsker? Husk at støtte nogle af alle de små butikker derude <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stilhed, tanker og respekt