Mandagsønsker

Søndagshilsen

Solskin, hverdag & dårlige vaner

Håber at I har haft en dejlig weekend, og fået nydt solen (som omsider er kommet til Danmark), ladet batterierne op og hygget med lige præcis det I hver især synes om.

For mange begynder hverdagen nok igen efter sommerferien i morgen. Herhjemme har vi voksne dog været igang de sidste 3 uger, hvor ungerne derimod tager hul på deres sidste ferieuge i denne omgang i morgen – inden de siger hej til henholdsvis 7. og 5. klasse næste mandag. Vildt nok altså! De bliver sgu så store – Harald skal filme konfirmeres næste år – fatter jeg ikke. Og jeg er jo ikke blevet ældre #sagdeingennogensinde

Herhjemme har weekenden ikke budt på noget specielt må jeg ærligt indrømme. Dagene ligner sgu bare hinanden – vild ungdom haha. Gro sov hos en veninde fra fredag til lørdag, og i går havde Harald en kammerat overnattende – og i dag søndag har den bare stået på lidt praktiske ting, lidt arbejde, løb osv.

De sidste 3 uger har jeg været alene på pinden på arbejdet hos CARE BY ME – eller helt alene har jeg jo ikke været, da man nok aldrig holder heeeelt ferie når man ejer en virksomhed (kender jeg jo fra mig selv), så jeg har da været i dialog med mine kære chefer løbende. Men jeg har været alene på pinden når jeg er kørt i showroomet i København to dage om ugen – nød at komme lidt væk hjemmefra må jeg indrømme, og der er sgu så pænt derinde så nyder at sidde i de omgivelser at arbejde haha. Har dog fået mig en dårlig vane de sidste par uger derinde fordi det jo har været så skide koldt… Nemlig at forkæle mig selv med en lækker kop chai, som I kan se på billedet. I øvrigt så er mine jeans disse samt disse, cardigan denne og strik denne – I har spurgt en del, så nu får I også lige svar her.

Men altså lidt selvforkælelse skal der til engang i mellem ik’?! Men det er en lidt dyr og usund vane, så må hellere lægge den på hylden fra næste uge…

Og apropos næste uge – har I lige set vejrudsigten!?

Hvor er det bare typisk at det bliver SÅ lunt og sommerligt, når ens ferie er slut, og ungerne skal til at i skole… Men næste weekend ser jo helt crazy ud altså – 27 grader. Det lugter lidt af en strandtur med ungerne, kølig hvidvin på terrassen og måske en tur i byen med min veninde og sidde udendørs og spise. Ahhh det kunne jeg godt lige dyrke, inden den står på to unger der skal møde ind kl. 8, madpakker og fritidsaktiviteter (så meget Corona nu tillader) igen.

Men inden der går helt hverdag i den for os alle, står den heldigvis i næste uge på tenniscamp for ungerne inkl. frokost så jeg slipper for madpakker haha, og så skal der lige hygges lidt ekstra igennem om aftenen inden de tidlige sengetider igen indføres, spises lidt ekstra is og få udnyttet de lidt løse skærmregler lidt ekstra tænker jeg …

Det var så den sommer – og en meget anderledes en af slagsen i år.

Fyld med regnvejr, masser af håndsprit og mundbind. En sommer man nok aldrig vil glemme.

Lad os krydse fingre for, at resten af 2020 kommer til at træde lidt ud af Coronaens skygge. Jeg tror det desværre  ikke, men man kan altid håbe. Vi skal bare huske stadig at tage de forholdsregler der skal tages, passe på os selv og hinanden <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker