These boots are made for walking

10 ting om mig

Solen skinner, himlen er blå, og der er nok ret så mange af jer der går på ferie om et par timer!

I den anledning får i 10 ligegyldige fredagsfacts om undertegnede, som du kan scrolle dig igennem mens du nyder en kold Aperol på terrassen, i haven eller altanen mens du glæder dig over, at det enten er weekend eller sommerferie. Jeg snupper blot en dejlig weekend, mens resten af familien alle har ferie fra i dag. Og nu jeg har jer, og inden I alle smutter på ferie. Så vil jeg sige tusind tak fordi I har lyst til at læse med – og særligt fordi så mange af jer den sidste tid, har skrevet at I ofte bliver inspirerede både her på bloggen (især mandagsønskerne) samt på Instagram. Senest har I elsket mine nye støvler*  – og flere har skrevet at I har købt både den gule kjole samt støvlerne.

Det er så dejligt at I kan blive inspireret af lille bitte mig  – igen tak fordi I finder vej til domænet her <3

Og så skal vi til det:

–  I går sov jeg til kl. 9.48. Jeg vågnede med et sæt da min telefon ringede, og var helt rundt på gulvet. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har sovet så længe. Jeg må have været træt. Måske det hænger sammen med at jeg ser Frasier til langt ud på natten når resten af familien er gået i seng?

– Jeg spiser ubeskriveligt meget vandmelon. Som i virkelig meget. Køber en ny hver gang jeg er i Rema (og det er jeg næsten dagligt). Jeg eeeelsker vandmelon – MEN hader at få fedtede fingre, så derfor skærer jeg den ud i små tern der står klar i en skål i køleskabet lige til at spise – med en gaffel 😉

– Er jeg ved at vænne mig til min nye hverdag med bøjle på. Den kan I læse mere om her. Det er dog virkelig noget nyt for mig, at jeg ikke kan gå at småsnacke hele tiden. Især her om sommeren hvor man færdes meget ude. Jeg skal lige vænne mig til at jeg ikke blot kan proppe det i munden når jeg ser et modent bær i haven, er ude at gå en tur hvor jeg ikke kan få en is med de andre, eller nyde en kold Pepsi Max i ro og mag – bøjlen skal være på 22 timer i døgnet, så det begrænser hvor meget jeg kan tage den ud for at småsnacke udover hovedmåltiderne.

– Håber jeg på, at ovenstående punkt kombineret med min løbetræning, måske gør at de sidste 5 kilo kommer til livs. Mon 2019 er året hvor det sker haha.

– Har jeg igen igen så meget væske i kroppen som en højgravid. Ret så belastende. Så snart det er varmt udenfor, går min krop grasat. Hævede fødder og fingre – og sat sammen med de pigmentforandringer i ansigtet samt alle de grå hår jeg har erhvervet mig, er jeg en rigtig lækkerhaps 😉

– Og apropos lækkerhaps, så får man ret så meget luft i maven af blomskålsris. Især når det kun er mig herhjemme der kunne lide det (utaknemmelige skarn af en familie når man har stået og kokkereret), så jeg har levet af det i tre dage nu til frokost…

– Har jeg virkelig denne sommer fået øjnene op for kokosis med chokolade sauce. Jeg har lidt ømme tænder af at gå med min bøjle, så kan ikke rigtig gumle i bland selv slik, som jeg ellers er ivrig aftager af. Så jeg har været nødt til – eller det har jeg jo nok ikke, men der skal være liiidt godt når der er sommer ik’ – at finde nogle blødere alternativer. Og nu er jeg altså nærmest afhæning af kokosis. Det smager lidt som om man er sydpå.

– Går jeg i hvertfald ikke ned på badetøj denne sommer. Selvom vi (desværre) ikke skal sydpå. Og jeg har sagt til mig selv at jeg ikke må købe mere. Det er bare svært når man så lige falder over en skønhed som denne her. 

– Bliver jeg så irriteret på mig selv over, at jeg ikke bare kan hoppe i en kort nederdel eller et par shorts. Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det grundet alle de karsprængninger jeg har på benene. Og det bliver værre og værre. Gro spurgte i sidste uge da vi var på stranden, om jeg havde skåret mig fordi det så så voldsomt ud. Nogle af jer der har erfaring med at få sådan nogle fjernet?

– Gruer jeg lidt for at tage i biffen og se den nye Løvernes Konge når den har premiere næste uge. Jeg husker så tydeligt den allerførste film som barn, som jeg var inde og se med min mor og lillesøster – og jeg stortudede. Og selvom jeg nu er næsten 30 år ældre, så stortuder jeg stadig til Disneys klassikere (og alt andet). Jeg elsker virkelig Løvernes Konge.

Må I få den dejligste fredag <3

Pssst. Tasken på billedet er fra ET-TU samt sandaler fra Shangies

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

These boots are made for walking