Marcus & Martinus
E N E L E K T R I S K A F T E N
Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at to meget populære og unge norske drenge var forbi Danmark forrige weekend for at give koncert i Royal Arena. Ikke hvis du har børn i hvertfald.
Tilbage i november fik jeg den, hvis jeg selv skal sige det, geniale idé at Gro skulle have koncertbilletter i julegave. Hun er VILD med Marcus og Martinus og jeg vidste at hun ville blive ellevild. Da jeg opdagede at der var billetter, skyndte jeg mig at skrive til Gros søde veninde Lærkes mor (som i øvrigt stod og ventede ved bagagebåndet på Gran Canaria 😉 ) om ikke de havde lyst til at tage med. Og det havde de! Jeg synes det kunne være super hyggeligt, at Gro havde en at dele oplevelsen med og Lærke er ligeså stor fan af de norske gutter som Gro! Jeg nåede at få fat i 4 rigtig gode billetter og så var der kun tilbage at vente på først juleaften, hvor pigerne skulle have overraskelsen og så til marts, hvor koncerten fandt sted.
Forrige lørdag indtraf sidstnævnte så og det var en helt fantastisk oplevelse – for både store og små.
Jeg har klippet en lille film sammen til pigerne, som minde om den store oplevelse deres første “rigtige” koncert. Se den nederst i indlægget hvis i har lyst 🙂
Spændingen var stor da der blev talt ned på den store skærm bag scenen og begejstringen ville ingen ende tage, da de til sidst dukkede op på scenen – fra under gulvet.
Vi havde købt siddepladser på gulvet lige efter ståpladserne (man må først stå når man er 12 år gammel af hensyn til sikkerheden) og det var virkelig gode pladser! Pigerne kunne tydeligt se scenen og ellers så var storskærmene gode til at zoome ind og følge M&M på scenen.
Jeg var meget imponeret over lyden. Sindsyg god lyd den nye Arena har og lydniveauet var helt perfekt. hørebøfferne blev i tasken og det rungede ikke i maven, som det ellers godt kan gøre når det er højt til koncerter. Stor ros!
^ Højt humør mens vi venter på mad i Fields
Da koncerten var slut, skulle pigerne selvfølgelig ud og vælge lidt merchandise. Køen var ok og vi stod inde i varmen heldigvis. De valgte stolt en t-shirt og armbånd og så fik Lærke en kalender og Gro nogle plakater. Behøver jeg at sige at glæden var stor… Og nu hænger de 4 plakater så alle inde på værelset og pynter eller hvad man nu skal sige… Men Gro er lykkelig og det er det vigtigste! 😉
^ På vej til Royal Arena, som ses i baggrunden.
^Efter koncerten – nu med t-shirts samt armbånd. To stolte veninder <3
^Lige efter koncerten hvor arenaen næsten allerede er tom.
^ Sådan ser værelset så ud nu…
Se filmen herunder:
Tak fordi du læste med ♡Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første