#TGIF

Forspirring, haveglæde og grønne fingre!

20150328_105127Produkterne i indlægget er sponsoret af IKEA

Da jeg blev spurgt om jeg ville prøve nogle af IKEAS  nye lækre outdoor produkter, tøvede jeg slet ikke med at sige ja. Jeg er jo lidt af en havenørd som i ved og jeg har glædet mig til at få gang i vores ny have. Det er ren afstresning for mig at stå og sysle med haveting og det er virkelig livsbekræftigende at se noget komme op af den mørke muld. Ydermere er det godt for ungerne at få indblik i at grønsager og blomster ikke vokser i supermarkedet, men at man faktisk selv kan være med til at skabe noget spiseligt eller smukt liv til haven. Jeg plejer at forspire en del selv, så haven bliver sommeragtig og frodig lidt hurtigere – tålmodigheden længe leve – og i år er ingen undtagelse. Jeg har dog aldrig selv prøvet at så krydderurter fra frø, så jeg blev glad da jeg så at det var i pakken fra IKEA.

20150328_103355 20150328_110542 20150328_112025 20150410_182542-1 20150410_182559

Mange af jer bor i lejlighed – måske uden altan og tænker måske at jaja den er god med dig. Du har en have fuld af muligheder. Og ja det er også korrekt, men det er her IKEA gør det virkeligt nemt og møder folk hvor de er netop nu. Samtidig med at flere og flere bosætter sig i byen har vores længsel efter naturen og en grøn livsstil aldrig været større. I takt med at økologiske madvaner spreder sig til en voksende gruppe forbrugere, er der en stigende bevidsthed om, hvad vi spiser, og hvor vores mad kommer fra.

Du behøver hverken have eller altan for at have krydderurter. En vindueskarm, køkkenbord eller gulvplads i solen er rigeligt! Du kan ovenikøbet klare det hele uden af skulle anskaffe jord og slæbe det op til 3. sal med sveden haglende ned af ryggen.

IKEAS krydderurter, kommer nemlig med en vildt smart anordning! Komprimeret jord!

Små runde knolde som ligner en forvokset gedehømhøm, blandes med vand og bliver så til fin muldjord, lige til at fylde i de dertil indrettede skjulere. Frøposer er der også med – vildt smart (!) – frøene bliver hvor de skal og er nemme for ungerne at så. Gro klarede alle krydderurterne selv og var pavestolt! De står nu fint og vokser i det lille væksthus som passer ind i en helt almindelig vindueskarm.

Du finder alt hvad du skal bruge til at få en skøn, frodig og farverig vindueskarm, altankasse eller bed i haven i IKEA. Jord, frø, blomster, handsker, krukker, skilte, sakse, snor mm. Se det er da nemt – og så tilmed til priser der er til at betale. Jeg er fan!

Ungerne glæder sig ustyrligt til at så både grønsager og blomster i deres nye højbede når temperaturen sniger sig over de 10 grader. Hvor er jeg glad for at de har fået deres mors haveglæde ind under neglene – kan allerede se deres farverige blomster for mig, smage deres små sirligt selvsåede gulerødder og dufte Gros krydderurter i vindueskarmen 🙂

Produkterne i indlægget er sponsoret af IKEA


Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på

Bloglovin, Facebook og Instagram.

   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#TGIF