Tanker om vægt, krop og selvtillid

17 år

img_3101Først vil jeg sige tak til alle jer der har sendt beskeder efter mit ærlige indlæg i går – tusind tak, det er dejligt at I vil læse med og at nogle af jer kunne bruge det til noget <3 

Nu tilbage til det, dagens indlæg handler om. Nemlig om det pludselig at føle sig lidt halv gammel. Jeg ved jo udemærket, at jeg ikke er en ung og sprød student, som dem der klækker ud lige om lidt – men jeg blev alligevel overrasket da det gik op for mig at det i år er 17 år siden at jeg selv fik huen på og dansede rundt om springvandet på Maribo Torv – i mit – traditonen tro – rød/hvide outfit. 17 år. Wau. Det er alligevel lidt tid. Det er faktisk over halvdelen af min levetid siden – og alligevel husker jeg det som om det var i går.

Det var en fantastisk tid. Virkelig. Jeg elskede det og har nogle dejlige minder i bagagen som giver smil på læben. På en og samme tid både nød vi alle at færdige med gymnasiet, men vi var også vemodige over at en epoke var slut. Vi skulle skilles. Nogle flyttede til København, andre blev på landet og nogle skulle ud i den store vide verden. Nogle bibeholdt kontakten og andre ikke. Jeg ved at nogle af mine veninder fra dengang, stadig holder sammen og er virkelig tætte og en stor del af hinandens liv. Jeg selv desværre mistede kontakten. Jeg ved egentlig ikke hvorfor – eller jo det ved jeg egentlig godt. Jeg isolerede mig på mit kollegieværelse. Jeg havde Kim, som var flyttet ind året før mig og jeg brugte alt min tid på at læse og være i krise over hvad det egentlig var jeg gerne ville. Men jeg tænker tit tilbage på de gode veninder jeg havde fra gymnasiet og hvilke gode tider vi havde sammen. Det var skisme sjovt og hvor har vi danset og grinet meget samt drukket forfærdelig mange kolde Maribo øl!

Anyway – det var ikke meningen at jeg skulle blive helt rørstrømsk men i forbindelse med den konkurrence jeg har kørende på Instagram om en Jane Kønig halskæde, som er den perfekte studentergave hvis du spørger mig, fik det mig til at tænke. Til at tænke på the good old times og til at længes efter at være ung i igen. Bare for en lille rum tid – for det er nu heller ikke så tosset at være mor, hustru og erfaren på livet <3

Du kan deltage i konkurrencen hvis du har lyst lige HER – jeg finder en vinder af en halskæde magen til den på billedet (i valgri farve) i morgen aften torsdag. Et hjerte for kærlighed på vejen frem i livet og en kløver som held og lykke i fremtiden – se det er da et godt budskab at give en student <3

img_2822

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om vægt, krop og selvtillid