Ugen der kommer #20

Rent, lækkert og miljøbevidst badeværelse

ifo
sponsoreret


R Å  S T I L  &  I N S P I R A T I O N


Måske I husker dette indlæg fra foråret, hvor jeg snakkede om det nordiske badeværelse? I var en del der var ret vilde med indlægget samt de smukke billeder fra Ifö og det forstår jeg godt – for de er flotte og inspirerende. Siden hen er der faktisk en del af jer, der har henvendt jer og spurgt ind til vores eget badeværelse og om jeg ikke har lyst til at vise det frem på et tidspunkt nu det er i samme stil. Og jo det kan I tro at jeg har! – det har faktisk aldrig været vist her på domænet før og det er da blot dejligt at kunne være til inspiration. Siden jeg lavede indlægget i foråret i samarbejde med Ifö, er jeg faktisk blevet endnu mere vild med den rå stil og for at bringe mere træ indendøre. Hen over sommeren har jeg haft et par DIY projekter igang og dem kan I se lidt senere på efteråret.

I dag skal det nemlig handle om at have et lækkert, miljøvenligt og rent badeværelseIfö går, som jeg også nævnte sidst, utrolig meget op i at tingene fungerer efter hensigten i dagligdagen, er af ordentlig kvalitet og passer på miljøet samtidig med at det ser flot ud på badeværelset.

Og netop det at Ifö passer på miljøet og at der er tænkt over den daglige brug af elementerne ind i designet, vil jeg snakke lidt om i dagens indlæg da elementerne faktisk kan være en stor hjælp når man skal have et rent og lækkert badeværelse – noget som vi alle gerne vil og som er vigtigt for sundheden. Vi ved jo alle at badeværelset netop er der hvor der findes en masse bakterier, så det er altså også et sted, der skal holdes rent og indbydende.


T I P S   T I L  E T   R E N T  &  L Æ K K E R T   B A D E V Æ R E L S E


* Hvis du skal ud og lave nyt badeværelse eller blot skifte toilettet ud, så er det værd at investere i et toilet der både er miljøvenligt, praktisk og nemt at gøre rent. Miljøvenligt både når det kommer til vandskyld men også på mængden af rengøringsmidler. Spira serien fra Ifö lever op til det hele og jeg ville ønske at vi havde sådan et! Findes der noget mere ulækkert end at gøre rent oppe under skyllekanten i toppen på et WC? Nej vel. Toiletterne i Spira serien har slet ikke den kant, hvorfor der intet skidt og bakterier samler sig og det er meget nemmere at rengøre kummen og det ser også pænere ud. Win win! Toilettet findes både med fod men også som væghæng fra Spira Art serien.

Toilettet minimerer også dit vandforbrug ved skyl, og det er noget der i sidste ende kan mærkes på vandregningen hvis du har et ældre toilet. Med et skyl på 4 og 2 liter er der langt op til de 9-12 et gammelt toilet i gennemsnit bruger. Ifö var faktisk de første i verden med et toilet med vandbesparende skyl, hvilket både er godt for din pengepung og vores miljø!

Ydermere har Spira toiletterne fra Ifö en helt særlig glasur, som lukker porerne i porcelænet hvilket betyder at skidt og snavs ikke kan sætte sig fast og du skal bruge færre rengøringsmidler når du gør dit toilet rent, hvilket skåner miljøet 🙂

* Brug duftpinde og gør rummet indbydende. Jeg har købt nogle duftpinde som giver den dejligste blide duft på badeværelset og man føler at der er lidt wellness over rummet. Ligesom vi for snart mange år siden allesammen skulle have et samtalekøkken/køkkenalrum, så skal vi nu have et stort badeværelse, som minder en smule om en dagligstue. Der skal være planter, nips, fine lamper og gerne et lækkert møbel hvis rummet er stort nok. Duftpinde, lys og lækre bøger – velværebadeværelset!

* Opvasketabs! Jeg bruger opvasketabs både i toilettet og i håndvasken hvis der er kommet gule kanter eller snavs som ikke kommer af ved almindelig rengøring. Enten putter du en hel opvaskemaskine tablet i kummen eller 1-2 spsk. opvaskepulver og lade stå og vente ca. 15 minutter, bruger derefter børsten og skyller så ud. Så er det super fint igen. Det samme gælder håndvasken – der fylder du lidt vand i bunden af vasken og lader tabletten blive opløst og vasker herefter med en svamp. Voila.

* Skift håndklæder ofte og lufttør dem gerne. Det giver en dejlig frisk luft på badeværelset – det er ikke rart at opholde sig på et fugtigt badeværelse med våde håndklæder, er lugter indelukkede. Jeg elsker sommeren når håndklæderne har hængt i haven hele dagen og dufter friskt!

* Udluftning og grønne planter! Selvom mange moderne badeværelser er godt installeret med gode udluftningsmuligheder i form af udsugning, så er alfa omega at få luften skiftes ud en gang i mellem. Har du mulighed for det, så åben vinduet minimum 1 gang dagligt i et kvarters tid, hvor der kommer god frisk luft ind. Sæt også gerne grønne planter der giver ilt – det er både sundt men også lækkert for øjet. Vi har selv kaktusser og sukkulenter, som lever i bedste velgående i det fugtige rum.

Pssst! Husk at slukke for vandet mens du børster tænder – lad os sammen passe på miljøet og hinanden <3

Indlægget er lavet i samarbejde med Ifö

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der kommer #20