Snowy spring

Musthave books

books

1 HER / 2 HER / 3 HER / 4 HER / 5 HER / 6 HER / 7 HER / 8 HER / 9 HER


O N E  O F  E A C H  P L E A S E


Hvis der er noget der har min interesse lige for tiden så er det bøger. Jeg har egentlig altid læst super meget – især som ung elskede jeg at kravle ind i en god bog og lukke alt andet ude. Men efter jeg har fået børn og hverdagen blevet lidt små travl, så er det mest blevet til magasiner eller en serie på sofaen om aftenen – eller Instagram scrolling på mobilen.

Men den seneste tid kan jeg mærke at behovet for at lade tankerne flyve ved at fordybe mig i en bog er blevet større. En kontrast til det online univers jeg beskæftiger mig med konstant, og det tror jeg kun er sundt. Jeg har læst et par rigtig gode bøger på det seneste. Jeg er ikke til krimi, men biografier, romantik og tøselitteratur er lige mig. Men mere om det i et andet indlæg. I dag ville jeg nemlig vise en anden genre indenfor bøgernes verden som jeg er vild med – nemlig cool coffee table books. Bøger som både er inspirerende og smukke på samme tid. Og som vil skabe personlighed i dit hjem alt efter hvilke interesser du har.

Jeg har fundet mine favoritter frem – der er nemlig netop landet nogle virkelig skønne af slagsen, og jeg drømmer om en af hver faktisk. Godt man er sommerbarn så jeg snart har fødselsdag. Jeg er især helt vild med den helt enkle sorte Chanel bog, og den må bare flytte ind. Den vil passe så smukt ind herhjemme, og den rummer en biografisk profil af Karl Lagerfeld ligesom den tager læseren med på en moderejse gennem illustrationer af catwalks og selvfølgelig de store modeller såsom Claudia Schiffer, Kate Moss og Linda Evangelista. Ligeledes er bogen Wabi-Sabi Welcome også musthave! Den giver os inspiration til at leve mere enkelt og være tilstede i nuet – slowliving livsstilen, og er fyldt med smukke fotografier samt praktiske tjeklister til en mere simpel livsstil. Den vil jeg glæde mig til at læse.

Bogen Toast må være den næste kogebog jeg bare skal eje i mit køkken, da jeg er en sucker for toast! Og jeg vil vildt gerne have inspiration til nogle lækre af slagsen, som denne giver. Mmm. Er sulten bare ved tanken…

Åh hvis jeg havde et pengetræ i haven, så måtte de godt allesammen flytte ind herhjemme. De er cool, inspirerende og smukke på hver deres måde.

Kender du nogle af dem?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snowy spring