Den kære krop!

Som overskriften lyder, så handler det i dag lidt om min krop – og om tanken om at man måske bare skulle ha været en plet på lagnet! Groft sagt – men med alt det min krop nu har budt mig gennem de sidste par år – så var det måske ikke meningen at jeg skulle ha haft ‘klaret’ den.

Den følelse er grim. Grim at gå at tumle med og grim nu når det bliver skrevet ned. Noget er at gå med tankerne inde i hovedet, noget andet er at få det ned på papir – eller skærm.

For at indlægget her ikke bliver for langt, skal i ikke høre hele historien – den får i måske en anden gang.

MEN grunden til at jeg netop i dag sidder med denne følelse er at jeg skal til en snak på Hillerød Hospital. Jeg har i mange år – siden jeg som 12 årig fik mens. Blødt ufatteligt meget. Flere læger har lagt det hen med at sådan er du nok bygget, og det gjorde din mor jo også. Fint nok, jeg har bidt det i mig, taget de sygedage og brugt formuer på bind – og nye trusser!

Efter at have født to børn – Harald for tidligt og med Gro var jeg indlagt de sidste to mdr af graviditeten – tiltog blødningen og migrænen blev værre.

Jeg fik anbefalet en gynækolog og tog til hende for at snakke om at prøve (igen) hormonspiral.

Det første hun siger efter at have scannet mig – for det gør de altså inden de bare sætter noget op – er at “jamen du har jo to livmødre!”

What!? Ja to livmødre som deler samme livmoderhals og den er nærmest ikke eksisterende. Hvilket højst sandsynligt er forklaringen på at jeg ikke kan gå en graviditet ud.

Jeg er målløs. Gal, forarget og skuffet. Jeg er blevet scannet i hoved og r.. i min anden graviditet netop fordi Harald er for tidligt født og så har INGEN af de læger opdaget det! Ej heller min egen læge da de satte spiral op?!

Nå, jeg måtte komme igen en anden dag, for nu skulle jeg jo have to spiraler og hun skulle have hjælp til at sætte dem op.

Det korte af det lange er, at de spiraler ville ikke blive siddende. Jeg blødte for meget så de blev langsomt skyllet ud…

Nu skal jeg så til samtale om at få fjernet mine livmødre, så det her blødningshelvede (og måske migrænen) kan stoppe.

Wish me luck! Jeg ved ikke om jeg skal føle mig helt tryg – er trods alt samme sygehus som ikke opdagede jeg havde to livmødre til at starte med.

Undkyld alt brokkeriet – måtte bare lige ud med det…

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.