De første efterårsstyles

Den allerførste skoledag

imageTøj fra Soft Gallery – taske fra Ticket to Heaven

imageimageimageimage imageI går tirsdag startede vores lille Gro i børnehaveklasse. En meget stor dag for både hende og os og vi sugede de nye indtryk til os og sov godt allesammen natten til i dag 😉

En mærkedag som man altid vil huske og især fordi Gro er vores lille pige (og sidste ‘baby’) en lidt sentimental dag for moderen <3

Dagen startede med skybrud her i byen så vi løb gennem regnen ned i hallen til rektor og jeg fik flashback til serien NANA, hvor Nana og hendes far bliver gennemblødte på vej til skole. Åh hvor jeg elsker den serie – og ungerne ligeså.

Dagen gik rigtig godt og Gro klarede det fint trods sit lille generte gen. Med en god ven i hånden vinkede hun til mor og far for at gå med de voksne op i fællesrummet. Stort skridt for Gro. Kl. 10 var dagen slut og vi var hjemme i trygge rammer igen 😉 Efter en obligatorisk tur efter bogbind nede i byen, en slushice i den ene hånd og mor i den anden, vendte vi snuden hjem igen.

Farmor, som ligesom mormor bor på landet, havde gemt sig i carporten og kom på uanmeldt besøg til vores store overraskelse. Med sig havde hun en lille abekat (Kay Bojesen) som Gro fik fordi hun nu er en skolepige. Harald fik også en da han startede og jeg synes at det er så fin en gave. Begge unger har sat meget pris på den og de vil altid have den med på deres vej fremover. Dansk design når det er bedst!

Nu når vi er ved skolestart og skoletasker vil jeg gerne knytte en lille kommentar til dette indlæg, da jeg er blevet gjort opmærksom på at Gros skoletaske, fra Ticket to Heaven, har fået hård kritik i Tænks test.

Det drejer sig om, at der er fundet phthalater i tasken. Det er KUN om den lille plastic lomme på siden af tasken – og Ticket to Heaven har allerede taget hånd om sagen og jeg vil gerne understrege at tasken IKKE er sundhedsskadelig.

Det skal siges at Ticket to Heaven har lavet tasker i mange år – og det er en af de ting, som de er meget rost og kendte for. Derfor synes jeg det er på sin plads at nævne her så folk ikke skal være bekymret overøst give deres små poder en lækker skoletaske fra Ticket på ryggen 🙂
image

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De første efterårsstyles