Glimmer og læder

POTS, Svend Svingarm og juicekure!

cfcee80afbda4db35fe8473f995066b4
Mange har spurgt ind til hvad mon der har tricket det POTS anfald som jeg har i øjeblikket, når det nu ellers var gået fint så længe. Jeg skrev lidt om det HER, og selv om jeg jeg ikke kan vide det med sikkerhed, er jeg kommet lidt nærmere en mulig udløser her i weekenden. Eller min mor er og Kim kom så også lige på det i det samme.

Vi var medio august i Bon Bon land for at fejre min søsters 30 års fødselsdag. Det var super sjovt og vi prøvede løs. Normalt er jeg ikke til de helt vilde forlystelser og jeg holdt mig da også på jorden de fleste af gangene. MEN i et svagt øjeblik lod jeg mig overtale sammen med Kim, min kusine, fætter og gudmor til at prøve Svend Svingarm. Til dem af jer der ikke kender forlystelsen, er det en sindsyg gyngeagtig tingest, der svinger frem og tilbage, rundt og rundt meget meget højt oppe! Jeg har aldrig prøvet noget lignende og jeg var virkelig skidt da jeg kom ned! Kvalme og var helt rundt på gulvet. Men jeg lagde ikke mere i det end som sådan da det fortog sig 3-4 timer efter. I bagklogskabenslys kan jeg godt se at det ikke var smart i min situation at bestige sådan en forlystelse – men POTS lå så langt væk i mine tanker at jeg slet ikke havde tænkt på at det kunne have en indflydelse.

Men det tror vi nu så at det har. For efter besøget i Bon Bon land, begyndte kroppen at være en smule træt og te sig lidt nu jeg tænker over det. En tur i Svend Svingarm kombineret med projekt nu-skal-ungerne-sove-i-deres-egne-senge, tror jeg har været for meget. Min balance er blevet sat ud af spil og mit autonome nervesystem kom endnu engang på arbejde og det er så det jeg betaler prisen for nu. Jeg har netop snakket med Synkopecentret på Frederiksberg som jeg hører under og de mener ikke at det er usandsynligt at det er netop det der har gjort det. Faktisk var de temmelig overbevist om det – især fordi jeg ellers har gjort ALT som jeg plejer. Så øv bøv altså! Men så ved jeg det til en anden gang – jeg skal blive med begge ben på jorden!

En anden ting jeg lige vil knytte en kommentar til er mine juicekure jeg har været på i løbet af sommeren. Et par stykker af jer og især Kim og min kære mor har ytret bekymring om, om det mon ikke var dem der havde gjort at jeg ikke havde fået nok energi og derfor var kommet i ubalance. Det afviser de kloge heldigvis og jeg kunne heller ikke selv forestille mig at det har haft en betydning. Især fordi jeg ikke har haft det bedre end tiden lige efter en detox! Under mine juicekure har jeg jo netop sørget for at få vitaminer ved siden af. Især kuren fra Unplugged Juice sørgede jo i sig selv for at jeg var godt dækket ind så det er jeg altså helt rolig med – og planlægger da også snart en detox igen 🙂 Men jeg kunne mærke at jeg havde brug for lige at få snakket med en fagperson om det og få ro i sjælen.

Så til jer der enten har POTS eller kender nogen der har – send dem aldrig op i en vild forlystelse! Det kan altså sætte gang i de helt forkerte ting og give et stærkt tilbagefald. I hvertfald for mig.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Glimmer og læder