MUGS

Short week

image1

Ugen, som snart er ved at rinde ud, har været en kort en af slagsen. Ikke at der har manglet en ugedag, men forstået på den måde at den rent studiemæssigt har været noget amputeret.

I denne uge har vi noget der hedder karrieredage på KEA. En uge hvor programmet bød på en masse information om vores kommende praktikperiode samt oplysninger om eksamen her i april. En uge som egentlig nok havde været fin nok hvis den havde haft lidt mere “kød” på sig, men som med det meste andet på KEA (desværre) er det lidt for flyvsk information – og man sidder lidt tilbage med følelsen af at man hellere ville have haft en uges mere reel undervisning fremfor at de andre uger bliver så pressede rent opgavemæssigt. Nuvel, nu er det jo ikke mig der bestemmer 😉

MEN lidt heldig har jeg dog været med at det har været en sådan uge, da jeg tirsdag ca. 20 min. efter jeg var troppet op på Nørrebro, blev ringet hjem da Gro var blevet syg i skolen. Så er der laaaaang vej tilbage til provinsen 😉

Onsdag har jeg studiefri dag og i dag torsdag har jeg selv måtte hive stikket og har været henlagt til sofaen. Kunne mærke at jeg lige skulle hive stikket ud og var forfærdelig svimmel i morges. Selvom jeg har godt kontrol (7-9-13) over min POTS i øjeblikket – så lurer den under overfladen hvis jeg lige har kørt mig selv lidt hårdt. Så en dag med sofaen på ryggen blev det til – og jeg er faktisk ret stolt af mig selv over at jeg lyttede til min krop og blev hjemme. Den slags er jeg nemlig ikke god til – og så bliver det hele meget værre (taler af bitter erfaring)

I morgen fredag har vi fri – man skal bruge tiden til at finde praktikplads – så det har været en ultra kort uge for mit vedkommende! Men helt ok at komme lidt ned i gear efter et par meget travle uger og en kommende som byder på lange dage med afleveringer.

Nu glæder jeg mig bare til at hygge med ungerne og manden i morgen aften og krydser fingre for at solen titter lidt frem i weekenden så vi kan komme i haven. Skal have gjort staudebedet helt forårsklart. Måske der er dukket lidt spæde forårsblomster frem jeg kan vise jer 🙂

Hav en skøn fredag og weekend når i når så langt 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra Mamamaruska, så kan du følge bloggen på

Bloglovin, Facebook og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MUGS