Klar. Parat. Solsmart!

Ugen der kommer #15

img_0799reklameny


S T A T U S  P Å  U G E N  D E R  G I K


Sidder her med smil på læberne. Det har været en dejlig weekend. Rigtig dejlig. Ugen har heller ikke været skidt, men desværre båret lidt præg af, at jeg har været ramt af migræne et par døgn samt trætte børn efter opstart af klub for Harald og svømmeskole for Gro –  så ikke ligefrem en uge fyldt med overskud og weekenden var særdeles tiltrængt denne uge! Nu glæder jeg mig til at starte en ny frisk uge op hos Cahetu i morgen – og det er jo en kort uge vi går i møde denne uge. Det er rigtig skønt, at så mange af jer skriver søde beskeder til mig fordi i er glade på mine vegne og synes jeg lyder glad. Jeg er også super glad og glæder mig til at stå op hver morgen ♡

Ugen har både budt på solskin, regn og blæst, men det er ligesom om, at fordi vi nu skriver MAJ, så er folks mentalitet også kommet dertil. Folk er glade og smilende, har fundet forårsjakkerne frem, sidder udenfor i parker, på cafeér og i det hele taget er der mere liv i gaderne rundt omkring. Og det gælder også her i provinsen hvor vi holder til. Ungerne leger ude, folk er i haverne og der grilles på livet løs kan man dufte.

Jeg luftede lidt tanker om bloggen kontra familieliv og arbejdsliv i dette indlæg, hvis du tænker over hvorfor der måske er lidt færre indlæg end der plejer. Husk også at kigge forbi dette indlæg med virkelig billige fund til sommergarderoben 🙂

I går lørdag havde jeg næsten en hel dag med udgangstilladelse fra hjemmet 😉 Efter at have været til frisør med Harald – og JA, jeg ved godt at i synes det er synd at klippe krøllerne af – men det skal altså lige klippes ned engang i mellem – så drog jeg mod København hvor den stod på tøsehygge ♡

Jeg nød dagen SÅ meget. Camilla, som er min gode veninde fra KEA, foreslog at vi tog i Botanisk Have og det ville jeg bare vildt gerne. Har ikke været der siden jeg var barn og det var lige så flot som jeg husker det. Vi købte lidt lækkert frugt, grønt og juice i Torvehallerne og satte os på græsset og nød solen, inden vi gik ind i Palmehuset. Jeg havde min nye grønne kjole på som jeg allerede knuselsker – og jeg passede lige ind i de grønne omgivelser 😉

I dag søndag har vi gjort rent i hele huset, men derefter så også belønnet os selv med en stor is fra Hansens is i Jægerspris. Jeg er stadig ret god til at spise sundt, men i dag tillod jeg mig selv en is – og det er heldigvis af god kvalitet og det var hyggeligt med en lille familietur.

Nu står den på aftensmad, læsning og bad inden vi begraver os under tæpper i sofaen og ser endnu mere SKAM – suk altså! Drømmer stadig om Noora hår…

* Psssst! HUSK at Boozt i dag søndag har sidste dag med 20% på næsten alle sko! Alle de fede brands både til dig selv og ungerne! Også de efterspurgte Girl Power sneakers jeg har vist jer før:) *


I  N Æ S T E  U G E  S K A L  J E G :


* Spise brunch med min søde veninde Anette. Måtte aflyse sidste uge desværre.

* Få plantet sommerblomster samt ærter i haven.

* Få kigget på nogle nye stauder – jeg har tomme huller i mit bed. Det går ikke.

* Få undersøgt det med vores kommende høns nærmere. Ihh det bliver spændende!

* Jeg drømmer stadig om Noora pagen, men er i tvivl. Skal jeg gøre det?

* Få købt denne bikini – den er SÅ fin på. Jeg prøvede den lige i går!

* Planlægge hvad jeg skal have med til Barcelona. Wehuuu. Jeg mangler lige et par toppe, hvis nu vejret er godt.

* Spise lækre hveder i anledning af St. Bededag

* På Døllefjelde hvor jeg skal prutte om prisen, spise grillpølser og hygge med familien.

Kan i have en SKØN søndag aften ♡

Indlægget indeholder reklamelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar. Parat. Solsmart!