Mandagsønsker

Silkelykke, tosomhed og candyfloss

Det er torsdag eftermiddag. Her er stille. Helt stille. Kun lyden fra mit eget tastatur lyder i stuen, el-kedlen i køkkenet som er ved at koge vand samt stakkels Anton som miaver af og til i gangen efter han er blevet opereret forleden. Stilhed. Ro. Fred.

Vi voksne er alene hjemme. For første gang siden efteråret siden 2017 har vi ikke begge unger hjemme, og det er mærkeligt. Her er tomt og stille, men det er på samme tid også rart. Rart at tage det hele lidt som det kommer. Rart at kunne spise når vi vil, løbe en tur når vi vil og i det hele taget bare puste lidt ud. Og havde det ikke været fordi at vores søde kat Anton blev påkørt forleden, og derfor er blevet opereret og kræver pleje, så var vi stukket af. I hvertfald bare et døgns tid. Men det må vente. I stedet hygger vi os herhjemme med hvad vi nu især lyster her til eftermiddag, god mad senere efterfulgt af mere Outlander på Netflix, og det at kunne gå i seng og sove side om side er rart.Det er ingen hemmelighed at vi altid har sovet sammen med både Harald og Gro – og de var nu egentlig begyndt at sove selv og jeg rykket tilbage i soveværelset. Men fæle mareridt, gråd og grimme tanker, har gjort at de begge har brug for tryghed, og derfor sover jeg med dem på skift. Derfor er det også ekstra mærkeligt at de pludselig ikke er her. Eller særligt at Harald ikke er. Han har ikke rigtig kunne overnatte hos hverken farmor/farfar eller mormor/morfar siden han fik katteallergi, og derfor har han ikke været på ferie som han plejer. Men mine forældres kat er for det meste udenfor, eller kun i bryggers efter Haralds diagnose, hvilket betyder at han godt kan klare nogle dage på antihistamin – og han savnede i den grad sin mormor og sit fristed <3

Det har været nogle hektiske uger med mange planer. Skønne planer heldigvis, men det har også betydet at jeg har været en del væk hjemmefra, så jeg nyder lige at hive stikket de her dage og komme i bund med nogle praktiske ting, og få indhentet lidt søvn. Og ikke mindst at få plejet kærligheden og tosomheden, hvilket er vigtigt. Heldigvis er vi stadig pænt glade for hinanden her efter 20 års kæresteri – tænk at man er så heldig.Apropos kærlighed, så se lige min nye silkekjole fra Ellies and Ivy – er den ikke smuk?! Vi har kjolerne hos Cahetu, og jeg måtte bare eje denne lyserøde skønhed. Total Maria kjole var vi enige om. Og hvem kan stå for lyserød silke? Jeg kan ikke… Ligesom jeg også har et stort crush på de regnbuefarvede Brudeslør som har taget alle med storm. Jeg har fået en fin buket af min chef Camilla, som jeg også er så heldig at kunne kalde kollega og veninde. Er de ikke fine? Du har nok ikke kunne undgå at se de candyfloss inspirede blomster på de sociale medier de sidste par uger…

Må du få en dejlig torsdag – og Valentines Day hvis du fejrer det <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker