Om at huske sit bagland

Kvalitetstid – bare os tre

I går lørdag havde jeg en hel dag sammen med min dejlige mor og lillesøster. Bare os tre.

Jeg skrev lidt om det i indlægget her, så vil egentlig ikke komme så meget ind på hvad det var vi skulle – det satte bare nogle tanker igang som jeg gerne ville dele med jer. Tanker om det at være sammen selvom man er fløjet fra reden – for mange år siden endda. Der er 4 år imellem min søster og jeg, hvor jeg er den ældste. Og vi har altid været vidt forskellige, men samtidig også ens på mange punkter. Og selvom 4 år ikke er en stor aldersforskel, så har det alligevel gjort, at vi har været nogle forskellige steder i livet mens vi boede under samme tag samt i mine tidlige 20ére, hvilket har betydet, at vi faktisk ikke har “hængt så meget ud” sammen som de unge nok vil kalde det i dag.

Vi har selvfølgelig hygget os derhjemme – men vi har ikke været slyngveninder, og brugt hinanden på dén måde. Min søster er udadvendt, og jeg det modsatte, og når hun stod bag baren og delte cocktails ud, sad jeg hjemme i sofaen – for bare at komme med et eksempel haha.

Men det har ændret sig. Da jeg fik Harald, blev hun moster. Og hun har været helt fantastisk for både Harald og Gro – den sjove og seje moster, som ikke var ligeså skrap som deres mor. Hende der altid hang ud nede hos mormor og morfar, og derfor ligesom var fast inventar når de var der – hvilket har givet dem et unikt forhold, og de ved, at de altid kan regne med hende og at hun vil give sin højre arm for dem.

Da min søster selv blev gravid, var der meget der ændrede sig i vores forhold. Hun blev voksen, og vi kunne sparre om nogle ting vi havde til fælles, og jeg kunne være lidt storesøster og fortælle lidt om nogle ting som jeg havde en viden om, som hun kunne bruge. Og det var fantastisk, at vi pludselig var samme sted i livet. Da hun fødte Emilie for tidligt, vidste jeg nøjagtig hvordan hun havde det ovenpå vores historik med Harald – og jeg tror min søster bedre kunne forstå nogle af de beslutninger og følelser jeg havde dengang – som jeg stod alene med. Det har været fantastisk at blive moster til 2 små guldklumper, og fantastisk at se min lillesøster blive mor.

Nu er vi blevet voksne. Vi er begge i 30’erne (lidt endnu i hverfald), og det er vildt at vi begge nu er mødre, har hus/have, mænd, jobs og alt hvad der hører sig til. Men vigtigtst, så har vi hinanden. Selvom vi bor 200 km. fra hinanden, og ikke ses så tit – så ved vi at vi er der for hinanden, og altid vil være det.

Og det samme gælder med mine forældre. Netop fordi de bor på Lolland, har vi aldrig haft muligheden for hjælp eller hygge i det daglige – selvfølgelig har både mine og Kims forældre rykket ind hvis ungerne var syge over længere tid og vi havde deadlines på job – men vi har klaret det meste selv. Men det har også betydet, at fra Harald og Gro var helt små, har de været vant til at været på landet hos mine forældre. Alene. Jeg glemmer aldrig den dag hvor Harald var ca. 1,5 år og jeg netop var stoppet med at amme, hvor min mor hentede ham og tog ham med hjem til Lolland – for nu synes hun at Kim og jeg skulle kigge hinanden lidt i øjenene og få sovet ud. For Guds skyld få sovet – ingen af vores børn er sovemennesker. Ej heller den dag i dag. Jeg tuede som en pisket mens jeg så bilen trille ned af vejen – men siden den weekend, har min mor og Harald haft et helt unikt forhold – og det har de stadig den dag i dag. Og det er jeg så ubeskriveligt lykkelig og taknemmelig for.

Jeg er glad for at min søster og min mor har mulighed for at have så tæt et forhold som de har, og at mine forældre har mulighed for at hjælpe til i hverdagen, idet de bor så tæt på hinanden. Men selvfølgelig er jeg også misundelig. Det er klart. Men jeg under dem det også, og nyder at småfnise af deres Hr. og Fru Danmark kommentarer til hinanden ind imellem haha. Men det er min egen beslutning at være flyttet væk fra Lolland, og sådan er det – og vi vender ikke tilbage.

Men derfor er det også vigtigt at huske på sit bagland engang i mellem – og det vil jeg gerne være bedre til. Ikke blot til at ses som familie med ungerne og co. men at mødes som vi gjorde i går , og nyde hinandens selskab. Bare os tre. Det var fantastisk <3