Ny stol i stuen

Sygdom, weekend og en lille ny

Lampe HER* / Skab HER / Vase HER / Bøger HER, HER og HER

Er det weekend nu?

… Spørger jeg med sorte rande under øjnene, træt helt ind til benene og håbet om at få lov til at sove hele natten lige indtil jeg vågner. Det har nemlig været noget af en uge vi har haft herhjemme. Sidste weekend var der fart over feltet, så der kom man aldrig rigtig ned i gear. Ikke for mit vedkommende i hverfald. Så startede vi ellers ugen ud med en pænt snottet Harald som måtte blive hjemme fra skolen og mandag nat blev Gro syg. Sådan mor jeg kan ikke trække vejret syg – så man vågner pænt hurtigt til den besked. Hun har desværre arvet min Falske Strubehoste som jeg led uhørt meget af som barn, og ellers havde håbet mine egne børn slap for. Men Gro har haft det engang før, og nu igen denne uge. Det betyder at hun særligt om natten raller og ikke kan få vejret, så vi må sidde op og “sove” – læs jeg sidder op med hende og hun sover, og udover at det er temmelig ubehageligt og hun bliver forskrækket og bange, så tager det hårdt på en når man på 3. døgn ikke har fået sin søvn. Da de var små og jeg ammede dem var det noget andet – der var man ligesom bare vant til ikke at få sin søvn – men nu så kan det mærkes når noget ikke er som det plejer #følermiggammel

Anyway, Gro har været hjemme fra skole hele ugen undtaget mandag, og Harald stort set det samme. Og selvom ungerne nu er store og ok selvkørende, så er det altså bare noget andet når man har syge børn. Man når ligesom ikke lige alle de ting man skal nå – i hvertfald ikke i løbet af dagen, og så skal det indhentes om aftenen. For uanset hvor store ens børn bliver, så er de lige så pylrede når de er syge – og det er også helt ok.

Men når man så bare lige har 100 ting i kalenderen, en mand der arbejder ude, en bil der skal på værksted og en søster der føder – så glæder man sig lidt til weekend…

Og nu er den kommet. Fredag. Min yndlingsdag. Den startede i morges kl. 5.00 hvor vækkeuret ringede, og 5.25 sad jeg i bilen mod Lolland, hvor bilen skulle på værksted, og jeg besøge min lækre nybagte niece og hendes søde forældre naturligvis. Ej men se hende lige på billederne til sidst i indlægget – hvor cute er hun lige!? Jeg knuselsker hende allerede. Og selvom hun kom 3,5 uge for tidligt – så er hun ligesom hun skal være, og jeg er så glad på min lillesøsters vegne over, at hun også får lov at opleve et ikke præmaturt barn – men et barn som er “færdigbagt” og hvor man ikke har hjertet siddende oppe i halsen hele tiden <3

Men nu står den forhåbentlig på lidt afslapning og selvfølgelig alt det kedelige og praktiske i morgen lørdag, og søndag skal vi til noget frokost med Kims familie. Jeg håber også på måske at få købt ind til et par kranse og hvis jeg er heldig bundet dem – men vasketøjsbunkerne er nok lidt vigtigere at komme igennem. Selvom det første er betydeligt sjovere.

Må I få en fantastisk weekend – vejret skulle blive virkelig smukt <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny stol i stuen