Dårlig hårdag...

Ny stol i stuen

flagermusstol

Og valget faldt på en Flagermusstol

Som I ved har vi den sidste tid lavet lidt om i stuen, og vi kommer så småt hen mod målet. Efter vi måtte sælge den gamle sofa og kassere gulvtæppet i stuen grundet Haralds katteallergi, skulle vi finde på noget nyt, hvorfor stort set alt er skiftet ud. Især tekstilerne, som er svære at få Antons hår og skæl ud af, har vi måtte købe nyt af. Selvom det var og stadigvæk er meget trist, så har vi forsøgt at komme videre på bedste vis, og har prøvet at skabe en ny stue med de nye ting vi har investeret i, og så håber vi at vi bliver glade igen.

Som jeg tidligere har nævnt, har vi været på udkig efter en lænestol til sofahjørnet, da den nye sofa er noget mindre end den gamle, og det er svært at få plads til fire numser i den når der skal sofahygges uanset hvor meget vi klemmer ballerne sammen 😉 Men vi har (selvfølgelig) langt fra været enige om hvilken stol det skulle være. Især fordi stolens placering netop er lige der hvor man konstant færdes når man enten skal ud i køkkenalrum eller til soveværelset – og det gjorde at stolen ikke måtte være specielt tung eller fylde for meget.flagermusstolDerfor faldt valget på en Flagermusstol* som er det perfekte valg synes vi. En stol jeg altid personligt har været lidt småforelsket i, men Kim har ikke synes at den var komfortabel nok til at den skulle herhjem og bo. Men så kom han pludselig en dag – helt uden at stolen har været på tale i flere år – og sagde at sådan en måske var en god idé. Og det kunne jeg jo kun give ham ret i!

Og så bestilte han den samme dag. Og det sker altså ikke lige så tit at vi handler samme dag, da vi ikke ligefrem er de hurtigste knallerter på havnen… (ej okay IKEA skabet hentede han også samme dag, da han synes det var virkelig fint – det er meget sjældent vi er enige…) Jeg drømte dog om den helt lyse udgave af Flagermusstolen, og Kim var enten til den mørkebrune eller sorte – og så gav jeg ham simpelthen lov til at vælge efter jeg havde sagt at jeg klart synes den mørkebrune ville passe bedst (og ikke være alt for dominerende nu lædersofaen også er sort). Så flink er jeg nemlig 😉

Et godt tip

Så nu står den mørkebrune flagermusstol* altså herhjemme, og vi ELSKER den. Man sidder fantastisk i den, den er af lækker kvalitet og så kostede den ikke en bondegård! Vi har nemlig købt den i Coop*, hvor de ofte har medlemstilbud på den, og så er den altså til at betale fremfor så mange andre steder jeg har set på dem. Og den er virkelig pæn og lækker i kvaliteten, så varm anbefaling herfra. Elsker når man kan gøre et kup – lidt krejler er man vel altid når man er fra landet.

Jeg har også kig på disse skønne sofaborde og barstole fra Mater* som jeg har været vild med i mange mange år, og begge dele er ofte på tilbud hos Coop*. Fristende…

Så nu er tippet i hvertfald givet videre – der er gode penge at spare på designervarer. Tjek også lige denne cool sengegavl* ud! Wow!flagermusstolflagermusstolNu mangler vi blot lidt på væggene, og der er jeg kommet et skridt videre – det glæder jeg mig til at vise jer i nærmere fremtid, samt en lidt mere cozy lænestol i den anden ende af stuen. Her drømmer jeg om en hvid og blød lækker hyggestol – håber jeg får lov! Og en sidste ting jeg er på udkig efter er en gammel rå bænk der skal stå bag ved sofaen med bøger, magasiner og nips på – lige for at bløde den store læderflade lidt op… Så hvis I falder over en sådan siger i bare til!

Så jojo – nu nærmer vi os så småt en hyggelig stue håber jeg <3 flagermusstol

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårlig hårdag...