H&M Conscious - bæredygtig mode

Flydende kost

Hvis I følger med på Instagram, så har I nok opdaget at jeg har lidt ondt af mig selv i disse dage.

I onsdags fik jeg lavet to operationer i tænderne/kæben, og det kan i den grad stadig mærkes. Mere end jeg havde forventet – men hey sådan er det jo med mig haha.

Den ene af operationerne var en visdomstand som lå alt for langt nede i kæben og som lavede en masse ballede dernede, og derfor skulle ud – og gerne have været det for mange år siden selvfølgelig. Den anden operation har jeg gennemgået en gang før, og er nok det værste jeg nogensinde har prøvet. En rodspidsamputation. Eller det var  i hvertfald en oplevelse fra helvede da jeg fik den lavet dengang for næsten 10 år siden hos en værre klapsalver inde i byen. Og derfor gruede jeg virkelig for at den skulle genopereres nu – orkede ikke at skulle hele det helvede igennem igen. Slet ikke når man har så meget tandlægeskræk som jeg.

Men med daglig tandpine, og en tand der helst gerne skulle overleve, så var det NU den skulle fikses. Og til min store overraskelse gik det hele bare SÅ fint og det var slet ikke slemt. Jeg har bare været virkelig uheldig den første gang – der er åbenbart noget med mig og operationer som I ved 😉

Anyway så gør det naturligvis ubeskriveligt ondt, og jeg kan stort set ikke åbne munden. Jeg kan kun liiiige klemme et sugerør ind gennem læberne og de næste 2-3 uger må jeg ikke tykke alm. mad i den dårlige side.
Siden onsdag har jeg derfor levet af drikkeyoughurt, smoothie og milkshakes – kan slet ikke tykke noget som helst- ej heller i den gode side, og jeg må indrømme at jeg er lidt småsulten. Og det er nok ikke videre sundt at leve af flydende kalorier tænker jeg – selvom man i det mindste kunne have håbet på at der røg et par kilo nu man skal lide sådan ha ha.

Desværre er det ikke overstået endnu, da jeg har endnu en dum visdomstand der skal fjernes i starten af maj – de søde tandlæger synes at vi skulle tage en side af gangen så jeg ikke var lammet i begge sider på én gang. Lige nu tror jeg faktisk at jeg hellere ville have haft lavet det hele samtidig – så var det overstået. Men det skulle eftersigende ikke være en ligeså slem omgang næste gang. Heldigvis.

Det betyder desværre nok at jeg må vinke farvel til mit marathonløb medio maj 🙁 Jeg har ellers glædet mig helt vildt, men jeg kan ikke træne optimalt nu. Ja faktisk må jeg slet ikke løbe et par uger efter hver operation. Og så går det jo ikke – tænker alligevel ikke at jeg kan tage de 42 kilometer på rutinen 😉

Men set på den positive side så får jeg nu læst nogle af alle de blade jeg har liggende, og får nu kigget på en masse forfærdeligt fine sager jeg ikke har råd til. Kom eksempelvis til at købe alt for meget fra den fine og bæredygtige kollektion fra H&M, ligesom jeg har bestilt mit yndlings hjemmehygge* sæt hjem i en ny farve som netop er landet. Men lidt godt fortjener jeg vel…

Jojo det er farligt at ligge i sengen – og tænk hvem skal nu spise alle de påskeæg jeg plejer at fortærre? Butikkerne må lide under mit fravær…

God weekend <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M Conscious - bæredygtig mode