KYS

Alene i julen?

15181160_1254033071283706_2844768938672029992_nsponsoreret


E N S O M H E D  &  J U L E G L Æ D E


Julen er snart over os. Allerede på torsdag skriver vi 1. december og derfra går tiden stærkt frem til juleaften, som for de flestes tilfælde er aftenen, hvor julehyggen kulminerer. Måske du er inviteret i byen, måske skal du have huset fyldt af gæster eller måske skal du blot holde en stille og rolig jul alene. Fælles for de tre er oftest at julen også er kompromisernes tid. En tid hvor julen ofte går på skift og hvor man kan ikke være alle steder på én gang. Ofte har mange ikke mulighed for at være sammen med dem, de elsker og tænker på juleaften – men selvom man ikke kan mødes og hygge med hinanden kan man stadig sende en varm tanke.

I nedenstående søde film Fra Interflora, lægges der vægt på at få folk til at huske på dem i familien, de ikke har mulighed for at holde jul sammen med. Ydermere er håbet, at filmen skal få os til at skænke en tanke til de mange tusinde mennesker, der holder jul alene.

For faktum er, at det ikke er alle, der er beriget med en familie, eller har venner eller pårørende omkring sig. Ældre sidder alene på plejehjem, syge ligger i sengen på hospitalet og andre sidder alene derhjemme. Nogle har mistet deres kære, andre er nyskilte og oplever julen alene uden deres børn for første gang – og det kan være helt ubeskriveligt svært og en følelsesladet højtid.

Lad os sammen huske på, hvor godt vi egentlig har det og sende en tanke til dem der har brug for det. Både den familie man ikke kan være sammen med i julen – men i den grad også dem som ikke har nogle at være sammen med og sidder alene.

Se den søde film herunder – den rummer meget af det julen i særdeleshed handler om <3

”Vi vil med filmen gerne minde danskerne om at sende en tanke eller en hilsen til de nærmeste, som de ikke holder jul med. Så har man et familiemedlem, der tilbringer juleaften alene, vil en hilsen og kærlige tanker modtages med stor glæde. Vi håber, at vores film vil sprede den gode julestemning – også mellem dem, som ikke kan holde jul sammen i år,” Citat administrerende direktør Søren F. Larsen.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KYS