En ubærlig tanke

Weekendvibes

img_9865

Weekendplaner, forårsblomster & kriller i halsen

Weekenden er over os. Solen skinner, temperaturen siger 17 (!) grader og Katjes slikposerne ligger klar i skuffen. Kan I mærke det? Freden har indfundet sig. Skuldrene har allerede sænket sig 5 cm. og kroppen er på vej ned i gear. Jeg ELSKER fredage. Virkelig. Det er som om at stemningen er helt speciel på fredage –  selv i dag hvor Harald på dag 9 er syg, manden stadig hoster lungerne op og jeg skal på arbejde i morgen. Fredagsstemningen kan ingen tage fra os. Forventningens glæde om 2 fridage sammen, ingen madpakker, nattøjsdage og lidt ekstra hygge. Weekender er fantastiske, og et dejligt afbræk i en ellers virkelig dejlig hverdag vil jeg lige pointere. Men så er det alligevel dejligt at trække stikket et par dage – især for ungerne, hvor skolen fylder meget synes jeg. Forventninger, krav og lange dage. Dejligt at det endelig er længere lyst, og sommerens lune aftener snart er over os, så man får en anelse mere ud af dagene.

Vi har absolut ingen planer denne weekend. Harald skal blive helt frisk, og det samme gælder for min bedre halvdel. Jeg skal passe vores lille hyggelige Cahetu butik i Espergærde i morgen fra 11-14, og jeg har lovet Gro at hun må komme med. Hun har allerede pakket en taske med hyggesager og vi har planlagt at spise en stor is når vi lukker butikken. Så hvis I er på de kanter, så kom da endelig forbi og sig hej og se på alle de skønne forårsvarer vi har fået – kunne være super hyggeligt.

Ellers er planen at få gjort terrassen lidt hyggelig. Jeg har et spændende indlæg til jer i næste uge, med før og efter billeder af terrassen, og skal derfor have plantet lidt blomster denne weekend. Jeg skal bare lige have fundet de helt rigtige – butikkerne har ligefrem ikke bugnet med dem grundet alt det sne vi har haft.

Jeg vil også sige tak fordi I er så mange der har læst det lidt tunge indlæg fra i aftes – det var virkelig dejligt at få skrevet det ned. Det er den form for terapi jeg bruger, når jeg skal have bearbejdet noget. Sådan har det altid været.

Og så kan jeg se på min trafik at rigtig mange er inde og læse dette indlæg for tiden – jeg kan kun varmt anbefale den jakke. Jeg knuselsker virkelig min, og bruger den pænt meget både forår og efterår!

Må I få den dejligste weekend <3

Solskinshilsner herfra

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ubærlig tanke