Mandagsønsker

6 år med vores fine hvide træhus

Reklame for eurodan-huse

Derfor valgte vi at bygge med eurodan

Da vi i 2013 skulle til at bygge nyt hus, var vi slet ikke i tvivl om, at det skulle være eurodan der skulle stå for det. Begge vores fædre er håndværkere, og anbefalede os at bruge eurodan da de havde gode erfaringer med både det håndværk samt de materialer eurodan brugte. En af de vigtigste faktorer for os, var at huset blev bygget op af Expan moduler – nogle hele betonvægge som udgør hele skelettet på huset. En anden ting var at eurodan har virkelig mange fine typehuse at vælge imellem – også på det tidspunkt i 2013 hvor vi byggede, selvom der er sket virkelig meget på de snart 6 år som vi har boet i huset. D vi stod overfor vores kommende byggeprojekt, var det netop sådan et typehus vi gerne ville kaste os over – nemt og ligetil men samtidig mulighed for at sætte præg på det så det blev præcis som vi ville, og vi forelskede os i et med en perfekt planløsning til vores drømmehus.

En anden grund til at vi valgte at bygge med eurodan, var på den vej hvor vi bor er, at der er en klausul i lokalplanen, om at huse på vores vej skal være træhuse – eller i hvertfald ligne et træhus. Det var vigtigt for os, at vi ikke skulle bygge et træhus from scratch, men at vi kunne finde en løsning hvor huset blev beklædt med træ fremfor mursten. Og den opgave klarede eurodan til ug – det var virkelig nogle fine tegninger og løsninger arkitekterne hos eurodan fik lavet. 

Unik løsning skræddersyet til os

Ofte når man fortæller at man har valgt at bygge et typehus kan folk rynke lidt på næsen – for så er det jo ikke et unikt og skræddersyet hus tegnet til præcis til os. Men det er der på ingen måde grund til når man bygger med eurodan. Allerede da vi byggede for 6 år siden, fandtes der som førnævnt mange forskellige fede slags typehuse at vælge i mellem – altså huse der er tegnet på forhånd, som man så selv efterfølgende kan sætte sit eget præg på og gøre personligt med sine helt egne valg og drømme.

Vi har f.eks. valgt at skifte en hel væg ud med store vinduer så vi har masser af lys hele dagen igennem. Vi kom fra et andet meget lyst og åbent hus i forvejen, og det ville vi ikke undvære i vores nye hus. Det første lange stykke tid, havde vi faktisk valgt at have loft til kip i stuen og på netop den væg med de store vinduer, have et stort gulv til loft vindue i den ene side af gavlen – men da arkitekten fra eurodan havde færdigtegnet huset med træbeklædningen, så det ikke pænt ud med et skråt vindue, da de øverste træplanker, ville ende ud med at blive for små og klejne. Det kunne min mand slet ikke leve med  – så det blev sløjfet helt uden problemer fra eurodans side. Det var faktisk arkitekten selv, som sagde at det ikke så helt godt ud i hans øjne – så hellere droppe loft til kip, og lave vinduer i hele gavlen. Og det er vi super glade for at vi har fået den dag i dag.

Vi har også rykket flere vægge i huset så det passede til vores planløsning. Vi har eksempelvis fået et lille walk through skab i soveværelset, som jeg er rigtig glad for, og som gjorde at vi fik et ekstra skab til opbevaring i selve soveskabet bag døren, ligesom vi valgte at rykke væggen en smule mellem køkkenalrum og stuen, så stuen blev det større.

En ting jeg er rigtig glad for i huset, er vores kombinerede bryggers og entré. Ingen spild af en “pæn” indgang som var meget moderne i 70érne. Vi har valgt en løsning med at samle både fyr og vaskesøjle på den ene langside i rummet, og gemt det hele væk bare hvide skydelåger. På den måde fremstår entréen pæn, enkel og imødekommende, samtidig med at den er super praktisk – for bag lågerne gemmer sig alt det man har bru for at gemme væk i en entré sig nemlig!

En anden ting vi er glade for at vi tilvalgte, var at købe et ekstra stort skur, som blev isoleret. Vi havde i den grad savnet et ordenligt skur i vores gamle hus, så det var en stor prioritering da vi skulle bygge. Så det er i hvertfald værd at overveje – også hvis I har dyre cykler, græsslåmaskiner etc.

Herunder ser I vores endelige udvendige plantegning, og så kan I fornemme hvor det var det høje vindue skulle have været i gavlen. Vi har valgt – eller nok mest mig der fik lov at vælge her indrømmer jeg – at få sprossede vinduer i hele huset. Jeg synes at med den type hus vi valgte, og kombineret med træbeklædnigen, ville sådanne vinduer være det helt rigtige udtryk til huset – lidt i den romantiske og alligevel enkle stil som vi drømte om. Vi var gode til at gå på kompromis mens vi tegnede huset vil jeg sige – hvis man klarer at tegne et hus og vælge materialer sammen – ja så kan man klare alt i sit ægteskab fremover haha…

Hvad skal man være opmærksom på?

Hvis jeg skal komme med et råd til jer der skal bygge selv eller drømmer om det, så er det at få valgt en ordenlig planløsning. Det er en ting, der ikke er så nem (eller billig) at ændre efterfølgende. Brug tid på at kigge de forskellige typehuse igennem, snakke med fagfolk, arkitekter og bare i helhed andre venner og bekendte der måske har bygget selv, så I kan høre hvad de har af gode råd, samt ting de har været mindre glade for.

Det er nemmere at skifte dørhåndtag, male en væg, skifte trægulv og køkkenlåger – end det er at bygge et walk in closet, rykke vægge og sætte en ekstra terassedør i.

Tænk over netop jeres behov med huset. Skal I have flere børn, har I brug for kontorplads – drømmer I om et stort køkkenalrum med kogeø, eller et mindre køkken og så plads til spisestue? Det er vigtigt at få sat sig ned og forventningsafstemt processen med hinanden – for der er masser af valg (tro mig – til sidst så hader du synet af stikkontakter…) der skal tages senere hen om materialer, inventar osv. – men det grundlæggende er helt klart at få valgt et hus som passer til jer som par og familie.

Vores drømmehus & liv og glade dage

Vores inventar i køkkenet er fra Designa, som eurodan samarbejdede med dengang vi byggede. Vi er rigtig glade for valget som er rimelig neutralt – det er godt for sådan en som mig, der finder på nye idéer konstant… Her er det nemt at tilføje lidt nyt og ændre stil med få ting, når basen er så neutral som den er.

Vi har det smukkeste morgenlys i køkkenet som strømmer ind gennem de store vinduer – jeg elsker det.

Vi har nu boet i vores lille typehus fra eurodan i små 6 år, og en af udfordringerne ved nybyggeri, er at gøre huset personligt. Det ved I om nogen at jeg har kæmpet lidt med siden vi flyttede ind. Men nu synes jeg at vi er ved at ramme plet, og jeg er rigtig glad for at bo i vores dejlige hus, som ligger i det skønneste område tæt på naturen. Jeg elsker vores træbeklædning, de sprossede vinduer, lyse køkken og seperate børneafdeling, der bliver guld værd når Harald lige om lidt er teenager…

Jeg elsker især vores åbne køkkenalrum som er samlingspunktet i huset, og der hvor ungerne spiser morgenmad ved kogeøen mens jeg smørrer madpakker, der vi laver god mad til familie og venner og der hvor vi fejrer fødsesldage, holder jul og andre festlige begivenheder.

Et hus som allerede er blevet fyldt med gode minder, liv og glade dage – og vi glæder os endnu mere til mange flere af slagsen, nu med to store børn.

Drømmer du selv om at bygge?

Går du selv med byggetanker i maven, så kan jeg anbefale at tage rundt og kigge på de forskellige udstillingshue eurodan har rundt omkring. Det gjorde vi i sin tid, og det var meget inspirerende at se de forskellige planløsninger, muligheder, materialer osv. Udstillingshusene er spredt ud over hele Danmark, så der altid er “et udstillingshus nær dig”, som det hedder sig.

Alene her i påsken åbner eurodan tre nye huse samt et i slutningen af april. De har åbent hver søndag 13-16 i alle udstillingshuse. Noget der er ret fedt når man snakker med Eurodans rådgivere – dem der møder folk ude i husene – det er, at de er i stand til at beregne dit præcise rådighedsbeløb i ethvert hus, de kan forestille sig at bygge. Så man kan hurtigt få samt gang i drømmen, eller vide om man skal prioritere anderledes. Du kan se lige her hvor der er et typehus nær dig.

Bestil kataloget fra eurodan lige her – det er gratis, og giver dig en masse lækker inspiration til dit kommende drømmehus.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker