Min nye drømmesofa og andre skønne nyheder

Hvad man køber i Paris tæller ikke…

Louboutin


D E T  K Ø B T E   J E G   I   P A R I S


Jeg lover at jeg nok skal komme med et lidt mere uddybende indlæg om Paris (det lovede jeg jer faktisk også sidste år og forrige år – men i år skal det være), men I får lige til start et lille skriv om mit køb i yndlingsbyen. Eller jeg købte jo selvfølgelig ikke kun dem – men det var dem der var den største post – til mig selv i hvertfald.louboutinJeg har længe drømt om et par nudefarvede stilletter. Faktisk prøvede jeg i 2014 et par smukke Jimmy Choo af slagsen i Paris, som var på udsalg, men jeg købte dem ikke til min store ærgrelse. De har spøgt lige siden – og jeg er blevet bekræftet i at jeg virkelig gerne vil have et par nudefarvede stilletter, da de passer til alt i garderoben. Det er min klassiske undskyldning – jeg kan bruge dem AAAAAAALTID 😉

Nuvel, sidste år kiggede jeg på et par Christian Louboutin sammen med min søster og de var nu altså SÅ smukke og klassiske at jeg blev enig med mig selv om, at det måtte være drømmeskoen en dag jeg havde råd. Den dag viste sig så at skulle oprinde forrige uge, da jeg igen var i Paris med min veninde Anette. Det var egentlig ikke min intention hjemmefra at skulle spendere så mange penge (mange penge for mig i hvertfald) men jeg havde tænkt tanken at HVIS jeg skulle forelske mig i noget, så måtte jeg gerne. Jeg synes at jeg fortjente en “tillykke med jobbet – færdig med studiet” gave. Slut med SU og for første gang i mange år smilede solen på min vej og 7-9-13 fremtiden så lidt lovende ud.

Så jeg gjorde det. Jeg lod mig overtale af min veninde til at prøve STILETTEN og så var der nok ikke så meget andet at gøre end at drømme, tænke, reservere for derefter at køre visakortet igennem og lukke øjnene. Men jeg var glad. Og jeg er glad for dem. De er helt fantastisk smukke og dejlige at have på trods deres 10 cm hæl. Min fødder, som ellers har en del tydelige blodårer (lidt ala Carrie fra Sex and the City), blev forkælede og jeg glæder mig til at skulle have dem på.LouboutinLouboutin

Jeg ved godt at det for mange er helt normalt at kunne købe dyre tasker, sko og mærketøj – men for mig er det en stor ting som jeg har sparret op til, hvorfor jeg ligner en glad julegris på billederne 😉


R Ø D E  S Å L E R


Modellen jeg har købt hedder Pigalle Patent i farven nude med 10 cm hæl. Jeg synes selvklart at den er meget smuk og klassisk, hvilket gør at den kan bruges både til jeans og fine kjoler. En investering for livet kalder jeg det – og så er det jo ikke længere så stor en udskrivning 😉LouboutinJeg synes at der er noget helt specielt ved at købe lækre sko i Paris. De har en helt fantastisk og tilbagelænet service, selvom man kommer i jeans og klip klappere. Det elsker jeg. Intet snobberi og man kan prøve alt det man har lyst til – også selvom man ikke ender med at svinge kortet.

Til jer der måtte spørge så er min (reklamelinks) skjortekjole fra Aiayu, læderjakke fra Minus, lignende her, Jeans fra Zara og sneakers Adidas

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nye drømmesofa og andre skønne nyheder