Status på at kile mig ned i de gamle jeans

Da jeg i februar postede DETTE indlæg, proklamerede jeg at jeg inden min fødselsdag i juni måned skulle kunne komme i mine gamle jeans. Bum.

Status her 16 dage inden min fødselsdag, kan jeg konkludere at jeg har pænt travlt! Faktisk er jeg blevet endnu et par kilo tungere. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er der går galt for mig lige for tiden – jeg føler ikke rigtig at jeg har kontrol over mig selv.

Flere bloggere har den sidste tid skrevet indlæg om at være “bikiniklar” – jeg har læst dem med stor beundring, for hvor ville jeg dog gerne selv kunne komme med så klar en udmelding og hvile i mig selv. Jo jo ganske vist er jeg blevet meget mere sund hvad angår mit syn på mig selv, men jeg er stadig langt fra at acceptere at jeg ser ud som jeg gør. Når jeg bliver presset, ked af det eller stresset, så spiser jeg. Modsat mange andre som mister appetitten. Når jeg så kan mærke jeg har fået lidt ekstra fedt på sidebenene er det ligesom om at det slår klik. Så kan det hele også være lige meget og så kan jeg ligeå godt bare spise som jeg vil da jeg nu allerede er blevet det større. Logik logik… Eller et andet velkendt fænomen for mig er, at nu skal jeg da lige have udryddet ALT inden mandag hvor jeg starter på en frisk… igen.

SUK! Hvorfor er jeg så svag!? 1 måned ville det nok tage at komme af med de 5-6 kilo hvis jeg var målrettet. Det er jo ingenting set i et større perspektiv – eller hvorfor kan min lille forkvaklede hjerne ikke bare acceptere at min krop nu er som den er? Kim er jo vild med mig som jeg er og har altid været det. Også selvom jeg var en del større da vi mødtes for 17 år siden.

Jeg synes blot lige jeg skyldte jer en heads up når jeg nu havde kastet bolden op til jer. Men jeg må altså sande at udsigten til at hoppe i de gamle jeans snart er minimal…desværre.