Sukkertrangen...

Mandag morgen med knuste børn og mor i chok

Jeg sidder her lidt i chok. Jeg er netop kommet hjem igen  – jeg burde have været i skole nu – men jeg måtte simpelhen vende om da jeg var kommet halvvejs.

Jeg havde det fysisk dårligt. Virkeligt. Og jeg har det stadig. I chok over at nogle mennesker kan opføre sig på måder som jeg kun kunne gisne om – og så foran mine børn! Jeg er skuffet, vred og ked af det.

Sagen er den, at vores lille kat Anton er begyndt at komme ud om natten. Den vil rigtig gerne ud og lege, så det får den lov til. Men den har så fundet ud af at den kan kravle ind i et skur ovre på den anden side af vejen (det er skure der ikke har noget gulv i, så de er alle åbne forneden) Der ligger den så stille og roligt indtil Harald går over og kalder på den efter sin morgenmad om morgenen. Skørt at den ligger derovre, når den har et hus i vores carport, men sådan er det. Den har gjort det en uges tid.

I morges, kalder Harald som sædvanligt på den men da den er på vej hen til ham – han står ude på stien – kommer manden som ejer skuret farende og råber og skriger. Sparker ud efter Anton, slår den og jagter den rundt. Foran Harald. Harald siger at det er hans kat, men manden er ligeglad. Anton stikker af og Harald løber hjem. Helt knust. Kim løber over og snakker med manden, som slet ikke er til at tale med og som proklamerer at han vrider halsen om på Anton næste gang han ser den!

Ungerne er helt knuste og vi skal til at ud af døren. Anton er væk og det eneste vi kan tænke på nu, er om manden finder Anton mens vi er væk i løbet af dagen.

Jeg kysser to grædende unger farvel og kører afsted knust og chokeret. Jeg sidder i toget og får det dårligt. Jeg kan simpelthen ikke tænke på andet end den kat. Ja sorry, ved godt at folk uden dyr og nogle måske med, ikke kan tage den slags seriøst – men jeg er simpelthen i chok. Jeg må vende om. Det eneste jeg kan tænke på er Anton og grædende unger. Står af på Ballerup og tager toget retur.

På vej hjem på cyklen med 100 km i timen kommer Anton løbende imod mig helt skræmt. Heldigvis. Jeg kom først. Ind i sikkerhed.

Jeg ved godt at nogle ikke kan fordrage dyr og jeg er da heller ikke meget for fremmede dyr i vores have. MEN man er simpelhen ikke voldelig overfor dyr – og SLET IKKE foran børn. Anton er Haralds egen kat og hans et og alt. Hvad fan.. bilder den mand sig ind. At han så er helt udenfor pædagogisk rækkevidde, viser sig jo så bare at den er helt gal.

Jeg er simpelthen så chokkeret over det.

Nu vil jeg køre ned i skolen, så jeg kan fortælle Harald at alt er godt – jeg har ringet til Gros børnehave. Hun var helt knust. Snøft.

Møg mandag!


Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på

Bloglovin, Facebook og Instagram.

   

3 kommentarer

  • Adele

    Jeg tror som med børn, så har man også en eller anden form for instinkt. Det er jo et familiemedlem, så jeg tænker intet underligt om, at du vendte tilbage. Jeg tror faktisk kun det var godt du gjorde det.

    Stakkels kat. Jeg er dog nødt til at sige én ting, og det er, at loven siger, at man skal holde katten på egen grund. I dk har vi så en generelt afslappet holdning til katte, på godt og ondt.

    Jeg kan kun foreslå dig at du indhegnet din have til katten Anton. Jeg syntes selv at det er irriterende med fremmede katte der laver bunker i midt bed i haven, og bagefter skaffer hjem igen.

    Selv er mine katte i indhegnet have. Det er totalt fedt at vide, at de altid er på matrikelen og at vi aldrig skal ud at lede, og i værste scenario, finde dem kørt over. De oplevede min mand som barn, da deres kat var væk.

    Så, op med hegnet og ro til ungerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gunhild

    Hvor forfærdeligt. Jeg elsker dyr, og er stor fortaler for dyrs retfærdighed. Sikke en idiot. Håber i alle får det bedre. Virtuel kram til alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Sikke en forfærdelig oplevelse! Det er korrekt at man er forpligtet til at holde sine husdyr på sin egen grund. Når det er sagt, så er det samtidig ulovligt at skyde eller dræbe en kat, medmindre den angriber andre husdyr eller er til fare for person eller ejendom.
    Se på Lov om mark- og vejdred m.v. Kapitel 1 § 1 og kapitel IV § 14. Håber det kan hjælpe lidt at fortælle det til den ondskabsfulde nabo.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sukkertrangen...