#justsaying

Godt nyt til Frozen fans

Frozen-009
Jeg har en lille dame herhjemme som snart bliver meget lykkelig! Hun elsker både Netflix og Frozen, hvorfor det er en kærkommen nyhed at den populære Disney film får premiere på Netflix d. 30. juni 🙂

Jeg synes også selv at det er en fantastisk film og det samme gør Harald. Jeg er en sucker for Disney film og bliver ligeså lullet ind i dem som ungerne. Elsker det univers og den måde filmene får deres budskab ud på. Frozen eller Frost som vi jo kalder den på dansk, er absolut ingen undtagelse og jeg indrømmer gerne at jeg græd en lille smule… (okay meget 😉 )

Hvis der sidder nogle derude som endnu ikke har fået Frost-feber kan jeg kort fortælle at den handler om prinsesserne Anna og Elsa (som Gro forguder) der vokser op som tætte søstre. Prinsesserne er dog ikke helt almindelige for Elsa har nemlig magiske kræfter så hun kan skabe is, sne og kulde. Hendes evner bliver skyld i et uheld og derfor beslutter deres forældre at skjule Elsa for omverdenen. Flere år senere dukker Elsa op igen, men da hun i et raseri kommer til at fryse hele kongeriget til is og sne, vælger hun at flygte alene langt op i bjergene, hvor hun sammen med et rensdyr og en levende snemand prøver at rette op på tingene.

Filmen er verdens mest populære animationsfilm nogensinde og den vandt i 2014 to Oscars for Bedste Animationsfilm og Bedste Sang med Let It Go (Lad Det Ske) – den har i nok hørt ungerne synge 😉

Alene her i lille Danmark solgte Frost over en halv million biografbilletter i løbet af otte uger, hvilket også gør filmen til den bedst sælgende animationsfilm i Danmark i 15 år.

NB. Hvis ungerne er mere til drager, så husk at det er i morgen fredag  d. 26/6 at den nye serie med Dragerytterne med Hikke og Tandløs i spidsen har premiere. Jeg skrev om det i det her indlæg hvor der også er en trailer på serien 🙂

En del af Netflix Streamteam i samarbejde med Netflix

 

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#justsaying