Spar 25% på tøj og sko (også udsalg)

Undskyld på forhånd

img_8439Kære familie, veninder, kollegaer og hvem jeg end må støde ind i de kommende 4 måneder:

Undskyld! Undskyld på forhånd for mit humør fra på mandag af.

Hvad der end må komme af sure opstød, gnavne påfund, hovedpiner, hidsighed, dårlige vibes og dets lignende, skyldes ene og alene det, at sukkerhunden klamrer i mig! For nu skal det være slut!

Slut med at brokke mig over de ekstra kilo. Slut med at have det skidt med mig selv. Slut med at hungre efter sukker KONSTANT. Slut med at spise de forkerte og dårlige ting i en større mængde end det der gavner. Slut med at have et skab fyldt med tøj jeg ikke kan passe.

Jeg vil ikke mere. Og at jeg er kommet så langt ud, hvor jeg har udskudt det så længe – det er godt nok træls.

Jeg hoppede på vægten hos mine svigerforældre forleden. Jeg har ikke vejet mig i lang tid (flere måneder faktisk og sidst hos dem var i julen). Jeg vidste godt at det stod slemt til – og jeg havde også gættet på en 7-10 kilo men havde nok overdrevet lidt da det alligevel er meget. Men nu stod tallene lige der mellem mine fødder og lyste mig op i ansigtet. Sort på hvidt. Præcis 10,2 kilo MERE end i julen. Shit det er meget på 7 måneder. 10 kilo. Bum.

Så nu har jeg altså sat mig for at smide dem inden jul. 4 måneder til 1. December – det må kunne lade sig gøre. Hvis jeg undlader at guffe slik og chokoladekiks på hverdagsaftenerne, brownie på vej hjem i toget og ikke mindst handlechokoladen… (det er min største svaghed) Så burde der ske noget. Med det samme. Og kombineret med bevægelse, som der heller ikke har været meget af, så tror jeg på det.

Det er næsten pinligt synes jeg. Hvordan kan man bare lade stå til så længe? Hvorfor bliver man bare ved og ved med at putte i munden? Jeg forstår det ikke.

Nu lukker jeg munden og satser på at gå 10 kilo lettere ind i december måned.

Wish me luck!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

6 kommentarer

  • Marie

    Åh det er så meget mig. Jeg trænger så meget til en et par måneder hvor jeg virkelig tager mig sammen. Problemet er at det er en livsstilsændring og ikke kun en kur der skal til. Det er det som gør det så svært. Men livet skal jo også nydes… så en god balance med masser af sund kost men plads til det gode liv og masser af motion er planen for mig. Ønsker dig alt muligt held og lykke på din vej…😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Helt enig. Jeg skal også fine en god balance, for vil alt andet end at være fanatisk når jeg har børn. Men nu må der simpelthen ske noget – jeg er i så skidt humør grundet det og det nytter ikke noget.
      Nu tager jeg et par hårde måneder og krydser fingre…

      Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gunhild

    Hej, godt du går i gang nu. Jeg kan kun anbefalede at du gør det (selvom jeg synes at du har en god vægt ud fra billeder😉). Fordi jeg selv burde have gjort det når 10 kilo var røget på; men de 10 kilo blev til 20 før jeg tog mig sammen. Nu er næsten 8 kilo røget af. Jeg sagde til mig selv – jeg taber 20 kilo, og gik så i gang. Det hele sidder i hovedet. Held og lykke😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Det er præcis derfor jeg går igang nu. 5 kilo er blevet til 10 og nu må det være!
      Sejt med 8 kilo – godt gået 🙂

      Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Hanskov

    Uanset vægt så ser du stadig godt og sød ud. Som vi kvinder bliver ældre er det bare sværere at holde kg fra døren – ikke for det skal lyde som nogen undskyldning. Synes det lyder som nogle fornuftige skridt du tager og dropper det daglige sukker. Håber du lykkedes for din egen skyld og selvær – jeg synes du ser godt ud alligevel 😊❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak for din søde kommentar <3
      Jeg tror og håber på at det nok skal lykkedes.

      God aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 25% på tøj og sko (også udsalg)