Pink, glimmer, blomster og royal begejstring

Den der bikinikrop

img_3518

Når man er gået 2 størrelser op

Med 25 grader og blå himmel stort set hver dag den sidste månedstid, en vejrudsigt der forsat lover sol og varme temperaturer samt en ferie til Sicilien om blot en måned, var det på tide at få fingrene i en bikini. Faktum er at jeg ikke kan skrue mig i dem jeg har lignende i skabet desværre, og den Ganni jeg havde fra sidste år, kunne Kim ikke holde ud at se på. Alt for meget gardin hængende og dinglende som han kalder flæserne. Mænd!

Men jeg har ikke ligefrem været in the mood til at erhverve en ny bikini eller badedragt for den sags skyld. Det er ikke særlig rart når man går fra en str. 36 til en str. 40 (tilsyneladende som jeg har købt i dag). I ved om nogen hvordan jeg har kæmpet med min krop gennem årene, også efter mine operationer. Det har krævet lidt dumme tanker, tårer og sved her i foråret- for jo jeg har faktisk svedt og forsøgt at gøre noget ved bikiniformen. Men det er åbenbart ikke nok – for der er ikke røget specielt mange kilo. Jeg er knapt så god til at lukke munden eller til at spise de rigtige ting – og så er det altså lidt svært at smide 10 kilo. Så ja, det er min egen skyld – er bare ret træt af det. Men jeg kæmper og prøver så godt jeg kan. Jeg går mine Powerwalks som I kunne læse om i indlægget her, og jeg prøver også at spise mindre sukker. Men der skal tilsyneladende lidt mere til denne gang – for jeg synes skisme at de kilo sidder fast! Alderen måske?

Men i dag tog jeg tyren ved hornene da jeg faldt over bikinien på billedet ovenfor i H&M.

Jeg ved ikke hvad er er med mig og farver i år – eller blomsterprint ej at forglemme! Der var et eller andet over den som jeg synes var uimodståeligt, og så sad den tilmed ok. At det så er en str. 40 – ja den kamel måtte jeg sluge – for bade det skal jeg jo altså når vi skal på ferie, og en tur til stranden her i Danmark vil jeg nu også gerne med ungerne.

Så av den gjorde lidt ondt, men nu er den købt, og så må min bikinikrop i år være som den er. Det går nok alt sammen alligevel – og hvis jeg der skulle ske mirakler indenfor den næste månedstid – ja så forkæler jeg mig med en ny i en størrelse mindre…

Har I styr på jeres badetøj?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

2 kommentarer

  • Christina

    Hej med dig. Jeg vil anbefale dig at prøve kræfter med Michelle Christensens bootcamp. Det er et online forløb hvor man støtter hinanden og hvor Michelle 2 gange om ugen laver livesessions. Du får nogle overraskende gode opskrifter, og træningsprogrammer. Jeg er selv i gang og har i dag gennemført den første uge og det har været meget nemmere end noget andet jeg har prøvet. Forløbet vare 4 uger og koster ikke ret meget. Om 3 uger køber jeg ny bikini 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak for tip – jeg har godt hørt positivt om hendes bootcamp. Den er værd at overveje – jeg kan dog ikke rigtig nå det nu da jeg har et par ting den næste måned. Men jeg vil have det i tankerne 🙂

      Held og lykke til dig – og god fornøjelse med din nye bikini om 3 uger.
      Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pink, glimmer, blomster og royal begejstring