Status på mindre sukker & flere skridt

Instagram når det er bedst

Henover den sidste tid, har jeg fået en del henvendelser fra jer derude om, hvordan det mon går med mine gåture, skridttælling, løb, kost, vægt osv. og derfor synes jeg det var på sin plads med en lille opdatering, selvom der ellers er forfærdeligt stille herinde.

Jeg elsker, at I er så mange der dagligt tagger mig på Instagram når I enten er ude at gå i jagten på skridt, løber en tur, spiser vandmelon eller som sender søde beskeder med, at I er blevet inspireret til at bevæge jer mere. Jeg forsøger altid at svare jer alle, og beklager hvis nogen er misset. Jeg elsker at I skriver, og jeg svarer gerne på de spørgsmål I har. 

Det er netop sådan noget, jeg elsker Instagram for, og noget som det kunne meget mere af i gamle dage.

Inspirationen. Sammenholdet. Den (for det meste) gode tone og interessen I og for hinanden.

I mine øjne altså <3

Hvordan er det så gået siden sommerferien?

Som I ved, tog jeg tilbage i foråret en beslutning om at sadle om, og forsøge at nå frem til den glade Maria igen. En Maria som ikke spiste en hel (eller to) Rittersport hver aften efter de andre var gået i seng, sov alt for lidt (det gør jeg nok stadig), ikke bevægede sig, ikke kunne passe sit tøj – og i det hele taget bare være en Maria som gjorde noget godt for sig selv og prioriterede at leve mere sundt og tabe nogle af de kilo hun altid har kæmpet med on/off.

Jeg startede med at skære alt sukker væk i 7 uger lige inden sommerferien og det gik over alt forventning (se resultatet her). Sidenhen har jeg forsat sådan nogenlunde sundt – dog stadig med almindelig kost og så bare sukker henover weekenden.

Jeg skrev dette indlæg ultimo juli, da jeg fik en henvendelser med diverse spørgsmål om jeg led af en spiseforstyrrelse, at jeg ikke måtte tabe mere osv, og det var super rart lige at råbe højt, og få faktum på den rene. Faktisk fik jeg en del positiv respons på det indlæg. Især fra flere i samme situation som jeg, der heller ikke er overvægtige, men stadig gerne lige vil smide de sidste irriterende kilo, leve lidt sundere, finde tilbage til det sted hvor man har det godt med sig selv. Både fysisk og psykisk.

Og jeg vil sige, at det har virkelig været positivt for mig at tage den beslutning tilbage i foråret. Jeg har faktisk aldrig haft det bedre vil jeg vove og påstå. Jeg er glad – helt ned i maven, og jeg tror det hele hænger sammen i sidste ende.

Status & fremtiden

Siden slutningen af april har jeg tabt lige over 10 kilo, og jeg er næsten i mål. En 2-3 kilo mere, så har jeg den vægt som jeg gerne vil, og som jeg engang for maaaange år siden hvilede rigtig godt i. Jeg ved godt at et tal burde være ligegyldigt – men for mig har det en betydning, og når jeg nu er så tæt på, så føltes det helt fantastisk, at kunne sige jeg er kommet i mål – det havde jeg på ingen måde troet nogensinde skulle ske igen haha. 

Og nu tænker du sikkert, 10 kilo – det er da alligevel ok meget! Og ja det lyder af meget, men det er på ingen måde sådan, så man tænker “WOW, hun har godt nok tabt sig” når man ser mig haha.
Nej – det er bare ligesom om, at jeg har fået skrællet det yderste lag af, som har drillet henover nogle år (særligt 2018/2019 tog jeg en del på), og min krop har reageret SÅ positivt på at mindske sukkerindtaget samtidig med at skrue op for aktivitetsniveauet. Det må have været den perfekte kombi for mig, og min krop har (og gør stadig) elsket det! 

Jeg duer ikke til at tælle kalorier, eller spise efter en bestemt madplan. Men at mindske de søde sager i løbet af ugen og gå en pokkers masse skridt – det kan jeg åbenbart finde ud af.

Jeg sørger for at få 10.000 skridt dagligt – nogle hverdage bliver det under, men så indhenter jeg det i weekenden, og så løber jeg 10 kilometer 2-3 gange om ugen. Og så vil jeg gerne strammes lidt op hist og her – man kan sgu godt se og mærke at jeg fylder 40 næste år. Men små skridt ik’ 😉

Så det forsætter jeg med – for altid tror jeg. Omend det er liiiidt svært her i mørket ikke at bukke under  de skumnissemænd eller hasselnødder med chokoladeovertræk som kalder fra slikskabet om aftenen når jeg rammer sofaen…. Ligesom det er noget mørkt og koldt at gå mine aftenture – men jeg gør det! For jeg kan mærke, at det gør noget godt for mig og det virker – både fysisk og psykisk og den rytme vil jeg helst ikke ud af.

Men jeg savner nu min vandmelon fra i sommers haha. Det var den perfekte sunde snack! Har endnu ikke fundet den helt perfekte afløser henover vinteren. Troede clementiner ville gøre det – men jeg hader (som i virkelig hader) at pille dem…

Nogle idéer?

Håber I andre der var med på den sundere bølge, er blevet ligeså glade og kan mærke en forskel.

Tak fordi du læser med <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.